Går det godt.

tirsdag den 18. december 2012

Hjemmesygeplejersker i Varde Kommune yder med stor succes førstehjælp..

Hjemmesygeplejersker i Varde Kommune yder med stor succes førstehjælp, til ambulancen når frem, og nu bliver forsøget udvidet.

Efter et års forsøg i Tistrup bliver ordningen i 2013 udvidet til Agerbækområdet.

-Vi har gode erfaringer fra den nordlige del af kommunen, så nu udbreder vi ordningen til endnu et område. Det er en ganske udmærket løsning, vi har lavet i samarbejde med regionen, siger formand for social- og sundhedsudvalget i Varde Kommune Erik Buhl (V).

I Tistrup rykker sygeplejerskerne i gennemsnit ud én til to gange om ugen. De er fremme seks minutter efter, alarmen er gået. Både i Tistrup- og Agerbækområdet går der i gennemsnit over et kvarter, før ambulancen når frem.

-Ordningen med hjemmesygeplejen er et supplement til ambulance og lægebil og giver stor tryghed i området, men det er ikke en erstatning for en ambulance. Vi arbejder stadig på at få regionen til at udvide ambulancedækningen, fastslår Erik Buhl (V).

I alt har regionens vagtcentral tilkaldt hjemmesygeplejerskerne 84 gange, siden forsøget i Varde Kommune begyndte i december 2011. Ofte til hjerteproblemer, åndenød, hjertestop og færdselsuheld. Der er fortsat tale om et forsøg, og det løber i et år.


Yderligere oplysninger hos:
Formand for social- og sundhedsudvalget Erik Buhl, tlf. 40174454

Med venlig hilsen
Anette AndersenKommunikationsmedarbejder/journalist

mandag den 17. december 2012

JUL PÅ TORVET – Af Marianne Christensen..

På vegne af Tistrup Erhvervs- og Borgerforening vil jeg gerne sig tusind tak for alle bidrag til JUL I TISTRUP og ikke mindst tak for det store fremmøde på torvet søndag den 16. december. Det var bare skønt at se så mange børn og voksne danse om ”træet” med nissemor og hendes nissebørn. Julemusikken blev leveret af Revl og Krat. Tak til Rideklubben og spejderne der var med til at skabe god julestemning. Der skal også sendes en stor tak til Allan Spicker og co. fra Gårde, som velvilligt havde lånt os deres flotte scenevogn.

Med venlig hilsen
Marianne Christensen

Klik på billedet..

søndag den 16. december 2012

Vinderne af THGU's gule lodseddel..

Vinderne af den THGU's
gule lodseddel fra trækningen den 16. december.

1. kr. 500 nr. 12 Arthur Knudsen, Yderrikvej 34, Tistrup
2. kr. 250 nr. 296 Christian Larsen, Hasselvej 4, Tistrup
3. kr. 150 nr. 171 Sten Pedersen, Storegade 51, Tistrup
4. kr. 100 nr. 401 Carsten Laursen, Møllegårdsvej Tistrup


Tillykke til vinderne.

M.v.h. Mette-Matilde
THGU

torsdag den 13. december 2012

Tistrup Bridgeklub har afholdt juleafslutning..

Resultater fra juleafslutningen og efterårets turneringer er som følger:

Kvalifikationsturneringen:
1 Nelly Schnoor Kristiansen-Hans Møller Kristensen med 745 point
2 S.A.M. Nielsen-Jakob Sørensen med 738 point
3 Ester Gaarde-Karen Johanne Madsen med 721 point
4 Bodil Mosegaard-Leif Mosegaard med 717 point
5 Jens Vad Jensen-Kristian Rotvig Jensen med 656 point

Parturnering
A-række:
1 Bodil Mosegaard-Leif Mosegaard
2 Vagn Sørensen-Henning Skov
B-række:
1 Asger Kristiansen-Jørgen Keldborg Larsen
2 Agnethe Jensen-Ole Bo Jensen

Holdturnering
A-række:
Nelly Schnoor Kristiansen-Hans Møller Kristensen og Bodil Mosegaard-Leif Mosegaard
B-række:
Grethe Keldborg Larsen-Erik Baun og Jette Knudsen-Ole Knudsen

Juleafslutning med lodtrækning af makker:
A-række:
1 Kirsten Lorentzen-Sven Erik Holm Jensen
2 Bodil Mosegaard-Jens Vad Jensen
B-række:
1 Hanne Buchberg-Jakob Sørensen
2 Herdis Henriksen-Peter Pedersen

Mvh
Leif Mosegaard

onsdag den 12. december 2012

Vil du sende en julehilsen til dine kunder..

Vil du sende en julehilsen til dine kunder, samarbejdspartnere eller venner, så send den til TistrupNews, så vil vi bringe den.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til, at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Tistrupnews



lørdag den 8. december 2012

Der måtte kaldes flere gange på Julemanden..

Tistrup den 7-12-2012.

Tippo havde igen i år inviteret børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre til deres årlige julefest. Der var 34 børn og 85 voksne.
Vi kaldte på julemanden, men han var meget tunghør, så vi måtte kalde på ham flere gange inden han kom, han blev noget overrasket over det flotte jule træ,
der stod midt på gulvet, med børnenes flotte hjemmelavede pynt.
Der blev danset om træet, imens vi sang de sædvanlige julesange, da dansen var slut, blev børnene belønnet med en lille pose godter fra julemanden.
Derefter var der kaffe/saftevand og kage til både børn og voksne.
Alle havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Dagplejer og bestyrelse takker for flot opbakning, og ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.


Hilsen Tippos bestyrelse og dagplejer

Se flere billeder på www.tistrupnews.dk

Klik på billedet..

søndag den 2. december 2012

Vinderne af den THGU's gule lodseddel fra trækningen den 2. december samt

Vinderne af 1 fl. rødvin + 1 jule and er:

1. nr. 387 Hanne Jensen, Møllegårdsvej 13, Tistrup
2. nr. 591 Helga Nielsen, Birkevej 9, Tistrup
3. nr. 427 Birgit Ejstrup, Lervadvej 20, Tistrup
4. nr. 103 Winni Pallesen, Søparken 15, Tistrup
5. nr. 419 Mette Berthelsen, Agerkrogvej 1 B, Tistrup
6. nr. 1 Poul Vig, Yderrikvej 31, Tistrup
7. nr. 330 Kristian K. Jørgensen (att. Arne Hansen, Lærkevej 1, Tistrup)
8. nr. 448 Peter & AnneMarie Nielsen, Skolevej 1, Tistrup
9. nr. 215 Kirsten Sørensen, Tøndingevej 7, Tistrup
10. nr. 396 Susanne Plauborg, Møllegårdsvej 27, Tistrup.

Vinder af jule ekstra - weekend ophold til en værdi af 1.950 kr. er:
nr. 461 Søs Olesen, Skolevej 12, Tistrup

De heldige vinderne af juleand og vin vil få tilsendt et vinderbevis til aflevering hos Købmanden.
Søs Olesen vil ligeledes modtage gavekort inden for kort tid.

Tillykke til vinderne.

M.v.h. Mette-Matilde
THGU

lørdag den 1. december 2012

Tistrup Krocketklub havde generalforsamling den 21. nov.















Og traditionen tro med fremmøde fra ca. 65% af klubbens 70 medlemmer. Foreningen har en sund økonomi og fastholder kontingentet uændret på kr. 300,00 årligt. Det er da billigt.
Formanden Jens Thorhauge aflagde beretning for året 2012.
Kasserer Hans Jørgen Jørgensen gennemgik regnskabet.

Der var genvalg til Jens Thorhauge og Kaj Hansen.
Bestyrelsen består af
Jens Thorhauge
Hans Larsen
Hans Jørgen Jørgensen
Knud Rose
Kaj Hansen
Der vil senere blive afholdt konstituerende bestyrelsesmøde.

Efter generalforsamlingen var klubben vært med kaffebord og der var præmieuddeling til vinderne i de enkelte puljer samt til andenpladsen.
Vindere i  2012
Parturnering
Pulje 1:
1. Regner Hansen og Ejvind Sørensen
2. Kaj Hansen og Hans Jørgen Jørgensen
Pulje 2:
1. Bjarne Lunde og Hans Nielsen
2. Margrethe Mortensen og Svend Age Sørensen

Pulje 3:
1. Eva Madsen og Margrethe Mortensen
2. Aase Jessen og Svend Erik Knudsen

Pulje 4:
1. Hans Beck og Jens Marinus Pedersen
2. Chr. Uhre Olsen og Grethe Mortensen

Pulje 5:
1. Verner Hansen og Eigil Mortensen
2. Inga Hansen og Grethe Schøtt

Enkeltmand
Pulje 1
1. Niels Jessen
2. Ejvind Sørensen
Pulje 2:
1. Bjarne Lunde
2. Henry Pedersen
Pulje 3:
Kirsten Sørensen
Poul O. Nielsen


Regner Hansen og Margrethe Mortensen fik begge overrakt en vandrepokal til ejendom.

torsdag den 29. november 2012

Gylling Haahr udtaler - Sammen skaber vi et bedre erhvervsklima


















Varde Kommune har d. 29. november udsendt 435 spørgeskemaer til et bredt udsnit af lokale virksomheder. Målet er, at få de lokale virksomheders syn på og input til hvordan Varde Kommune, Varde Erhvervs- og Turistråd og de lokale virksomheder sammen kan gøre det bedre at drive virksomhed i Varde Kommune.
Borgmester Gylling Haahr udtaler: ”Jeg har i løbet af det seneste år været på besøg hos godt og vel et halvt hundrede af virksomhederne her i kommunen, og jeg er imponeret over den innovationskraft, effektivitet og målrettede udviklingsindsats, som jeg har set. Men jeg er samtidig opmærksom på, at der er flere ting, som vi sammen kan gøre bedre for at skabe et rigtigt godt erhvervsklima.”.

Gylling Haahr fortsætter :”der skal to til en dans og det er vigtigt, at begge parter yder sit bedste, hvis det skal lykkes. Med igangsættelsen af undersøgelsen har vi budt virksomhederne op. Vi vil undersøge hvordan vi i fællesskab kan skabe det optimale erhvervsklima. Et erhvervsklima som skaber grundlaget forøget indtjening og beskæftigelse i virksomhederne og i sidste ende flere borgere i Varde Kommune. 

Virksomheder som ikke er kontaktet angående undersøgelsen, kan få tilsendt spørgeskemaet ved henvendelse til ruol@varde.dk

Ønsker I at vide mere om undersøgelsen, så kontakt:
Borgmester Gylling Haahr
Telefon: 4026 8339

Vi har fået stjålet stilke fra vores Hortensiabuske..

Dette er ikke en joke, men man skulle næsten tro det. Vi har fået stjålet stilke fra vores Hortensiabuske. Vi så en udsendelse fra Tv Midt Vest om tyve som stjal disse stilke. Man kan tjene op til 50 Kr. pr stilk. Jeg skrev lidt om det på Facebook og det viser sig at der er flere her i byen, som har haft besøg at tyve. Jeg synes det er lidt skræmmende, at man har haft besøg i sin have om natten. En hvid bil er blevet set flere steder om dagen. Jeg synes det er træls, at man skal få sine buske ødelagt. Jeg håber på, at vi kan hjælpe hinanden med at holde øjnene åbne og få stoppet disse tyve, for hvad bliver det næste som de stjæler.

Hilsen Lene Nielsen

tirsdag den 27. november 2012

HIF/TB´s U15 Drenge til Limone Cup, Gardasøen, Italien..

Første lørdag i uge 42 var 14 spillere og 5 ledere klar til afgang mod Italien.
En flot sæson med finaleplads i U15 B og oprykning til A-rækken skulle rundes af.
Efter ”optankning” af rigelige mængder slik og sodavand ved Fleggaard gik turen sydpå i dobbeltdækker bus. Humøret var højt, og blev ikke dårligere, efterhånden som drengene blev klar over, at et pigehold var med på ”øverste etage”.
Søndag morgen ankom vi til Gardaland ved Gardasøen. Vejret var flot, og vi nød den medbragte morgenmad sponsoreret af Fakta, Sønderris. Gardaland har nogle fantastiske rutsjebaner som drengene, og nogle af de voksne fik prøvet af. Sidst på eftermiddagen blev vi så kørt til vores indkvartering The Garda Village. Vi blev tildelt 4 personers bungalows med eget bad. Den aften sov alle tungt.
Mandag var vores fridag men desværre var det ”dansk vejr” dvs. regnvejr.
Det styrtede ned fra morgen til aften, og vi måtte blive inden døre. Men drengene nød sammenholdet, så der blev spillet og grinet en masse.
Tirsdag skulle vi så endelig i kamp. Limone Cup har ca. 2000 deltagere hovedsageligt fra Danmark. Vi startede med at tabe 2-0 til et virkeligt godt hold, som også vandt vores pulje. I vores anden kamp spillede vi 1-1, - så var vi i gang.
Om aftenen skulle vi se landskamp LIVE. Italien vs Danmark, VM-kval.kamp på San Siro i Milano. Kæmpe stadion med plads til over 80.000 tilskuere. Desværre tabte Danmark, men vi fik en super oplevelse, og fik set fantastiske Balotelli. Hjemme igen kl. 1.30 gik alle trætte i seng efter en lang dag.
Onsdag skulle vi spille vores sidste kamp. Drengene var virkelig tændte, og vandt en flot 3-1 sejr. Sejren rakte til en 2. plads i puljen – flot.
Tilbage på Garda Village skulle vi have vores velfortjente aftensmad, og det var som de foregående aftener en oplevelse. Ordet Fastfood har fået endnu en betydning for os. Vi kunne knap nå at spise den ene ret, før den næste blev serveret. -. Men vi morede os over det.
Torsdag middag gik turen mod Danmark igen. Stadig med højt humør i bussen.
Sammenholdet, kammeratskabet og det gode humør var virkelig kendetegnende for turen, så turen hjem var slet ikke så lang.
Tak til vore sponsorer.
Uden jeres hjælp havde det ikke blevet en så god tur:
Ølgod Tekniske Værker, Fakta – Sønderris, HIF, TB, Sig Fiskerier, Elgården,
Landbrugets Nærbutik, Varde Køleservice, Horne Murerne, Varde Køreskole,
Laumand Huse, Vestas, Frileni.

P.v.a. U15/Ole Graversen

Klik på billedet 

Fyraftsensarragement Spejderhus..

Fredag D. 30-11 fra kl.15 til 17 inviterer vi til øl/vand/Kaffe og kage ved spejderhusbyggeriet på Snorupvej 15.
Det er for alle dem der har lyst at se hvor langt vi er og hvordan vi har planer om, at det skal se ud når vi er færdige.
Alle er velkomne.
Vi håber der er nogle der får lyst at hjælpe os enten med gode ideer/billige materialer eller arbejdskraft.
Har nogen lyst at bage en kage eller lave mad til frivillige der arbejder en dag, vil også blive godt modtaget.
Har du ikke tid fredag, men ønsker at byde ind med noget, kontakt Per Clausen tlf 61747430 eller mail
pcl-invest@hotmail.com

Med venlig hilsen
Tistrup og Omegns spejdercenter.

THGU - vinderne af den gule lodseddel fra 25. november..

THGU - vinderne af den gule lodseddel fra 25. november?

1. præmie kr. 500 nr. 99 Grethe Mortensen, Søparken 5, Tistrup
2. præmie kr. 250 nr. 249 Irma Pedersen, Thorsvej 17B, Tistrup
3. præmie kr. 150 nr. 489 Bente Svarre, Letbækvej 24, Tistrup
4. præmie kr. 100 nr. 514 Arne Jørgensen, Nordenskovvej 9, Tistrup

På forhånd tak

M.v.h. Mette-Matilde
THGU

Greencut holder en lille reception..

Greencut holder en lille reception Fredag d. 30 fra 15-18..

Kom og se vores nye frisør salon Storegade 63 i Tistrup.

Hilsen Green Cut /Stinne Mortensen

mandag den 26. november 2012

Snyd tyven sammen med naboerne.

Nyhedsbrev fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Snyd tyven sammen med naboerne.

Flere danskere skal ind i kampen mod indbrudstyvene. Derfor lancerer Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden nu et nyt nabohjælpssystem. Ifølge undersøgelser kan nabohjælp nemlig forhindre op til hvert fjerde indbrud. Alene i Syd- og Sønderjyllands Politikreds er der anmeldt 2.188 indbrud i private hjem i de tre første kvartaler af 2012. Man kan læse alt om det nye system og tilmelde sig gratis på www.nabohjælp.dk.

Danmark indtager en kedelig andenplads i Europa, når det gælder indbrud i private hjem. Samtidig viser erfaringer, at op til hvert fjerde indbrud kan undgås med nabohjælp. Med 45.000 indbrud om året er der kort sagt behov for at sætte fokus på nabohjælp i Danmark. Derfor introducerer Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden i dag Nabohjælp i en mere tidssvarende udgave. Det nye Nabohjælp skal få de ubudne gæster til at opgive deres forehavende og skabe mere tryghed blandt danskerne. Og i Syd- og Sønderjyllands politikreds er Politiinspektør Lars Bræmhøj, begejstret for det nye redskab til at snyde tyven og nedbringe indbrudsraten.

”Vi meget glade for det nye Nabohjælpskoncept. Vores erfaringer viser, at det har en forebyggende effekt, når folk hjælper hinanden. Og det er også mit klare indtryk, at borgerne rigtigt gerne selv vil bidrage til at gøre det svært for indbrudstyven - hvis blot de får den rette vejledning. Og det er netop hvad man gør med Nabohjælp, så jeg håber, at mange vil tilmelde sig,” udtaler Lars Bræmhøj.

Ferie med ro i sjælen
Ifølge leder af projekt Nabohjælp, Lone Harlev, bliver det nu nemmere end nogensinde at organisere nabohjælp via enkel og brugervenlig teknologi. Det kræver blot en mobiletelefon eller en computer. Med et par klik giver man naboerne besked, når man tager på ferie. Systemet fortæller herefter naboen, at de skal være ekstra opmærksomme og sørge for, at huset ser beboet ud. Og alt imens kan man nyde ferien med ro i sjælen, fordi man løbende får sms’er om, at alt er ok derhjemme.

”Nabohjælp er en opdateret version af den gamle ordning fra 1980’erne, men Nabohjælp anno 2012 kombinerer for eksempel sms og en ny mobil-app med god, gammeldags snusfornuft,” fortæller Lone Harlev.

Det nye Nabohjælp er gratis, og man kan oprette en profil på www.nabohjælp.dk og invitere udvalgte naboer med i netværket.

”I TrygFondens tryghedsmålinger kan vi se, at indbrud er noget af det, der bekymrer danskerne allermest. Med det nye, digitale nabohjælpssystem får danskerne en fantastisk mulighed for at hjælpe både sig selv og andre med at forebygge indbrud og øge trygheden,” siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Smid affaldet ind til naboen
Bil og cykler i carporten, en fyldt skraldespand og en tur rundt om naboens hus tilsat vakse og årvågne naboer. Det kan i mange tilfælde være opskriften på at forhindre et indbrud, mens husets beboere er på ferie.

”Flere studier tyder på, at det er en god idé at alliere sig med naboerne, når man er på ferie.
Med Nabohjælp får danskerne et redskab til at tage kontrollen over egen tryghed i hjemmet og samtidig styrke godt naboskab. Det er simpelt, men vi ved det virker,” siger Det Kriminalpræventive Råds formand, Eva Smith. Hun fortsætter:

”Nabohjælp handler ikke om, at vi skal lave politiets arbejde. Det handler om, at vi skal hjælpe hinanden med at forebygge og stoppe indbrud, så vi alle kan føle os trygge i vores eget nabolag. Et mørklagt og ferietomt hus fremstår som et oplagt bytte for en indbrudstyv. Med nogle helt enkle, men gennemtænkte nabo-handlinger kan tyven snydes til at tro, at der er nogen hjemme.”

Julen er højsæson
De fleste indbrud foregår i vintermånederne, særligt omkring jul. Så nu hvor julen står for døren, er der særligt god grund til at få naboerne med i Nabohjælp for at snyde indbrudstyven.

Man beslutter selv, hvem man vil være i netværk med og dermed hvem, der har adgang til ens feriedata og personlige oplysninger. Nabohjælp giver via e-mail og sms et nemt overblik over, hvem der er på ferie og hvornår. Kampagnens hjemmeside – www.nabohjælp.dk - giver tips og tricks til, hvordan man kan nedsætte risikoen for indbrud.

”Nogle danskere har i forvejen organiseret sig i uformelle netværk, men med det nye system bliver det lettere at organisere og vedligeholde Nabohjælpen.
Det handler ganske enkelt om små tiltag, der kan gøre en stor forskel for naboen,” siger Lone Harlev.


FAKTA
Sådan nabohjælper du – fire gode råd:
·         Læg affald i din nabos skraldespand
·         Gå en runde om huset
·         Parker din cykel eller bil foran huset
·         Start dit eget nabohjælpernetværk på nabohjælp.dk


Sådan får du Nabohjælp på ferien:På din ferie får du besked, når dine naboer har tjekket dit hus eller din lejlighed. Og når din nabo er på ferie, får du automatisk besked om, hvad du kan hjælpe med.
1.    Log ind på Nabohjælp.dk og opret ferien i din feriekalender.
2.    Naboen får automatisk besked, når du tager på ferie.
3.    Naboen tjekker huset, mens du er væk.
4.    Du modtager sms’er, fra naboen om, at alt er OK – og slapper endnu mere af på ferien.

Om Nabohjælp:
·         Den gamle Nabohjælpsordning blev lanceret i 1986.
·         76 procent af danskerne kender klistermærkerne og skiltet fra dengang, men ved ikke præcist, hvor de skal henvende sig, for at blive en del af Nabohjælp.
·         Nabohjælp har i udlandet vist sig at nedbringe indbrud, hærværk og fysisk vold med mellem 16 og 26 procent. Undersøgelser har også vist, at borgere der oplever, at de rent faktisk kan gøre noget, føler sig mere trygge.
·         Det moderniserede Nabohjælp er elektronisk, så naboer kan organisere sig og varsko hinanden med sms og mails.
·         Det nye Nabohjælp består også af nye klistermærker og skilte, som man har mulighed for at bestille, og derved gøre ordningen synlig på vejen, huset og bygningerne i nabolaget.
·         Med hjemmesiden www.nabohjælp.dk og mobil-app’en ’Nabohjælp’ får man konkrete anvisninger til, hvordan man får et ferietomt hus til at se beboet ud.
·         Man får også at vide, hvad man skal gøre, hvis man ser mistænkelig aktivitet i nabolaget.  Bl.a. at ringe til politiet og varsko de øvrige naboer i netværket, så alle er ekstra opmærksomme på at sikre deres hus og få tomme huse til at se beboede ud.
·         Man vælger selv, hvilke naboer, man vil have med i sit nabohjælps-netværk. Man vælger også selv, om man vil modtage advarsler, om indbrud eller mistænkelige aktiviteter, fra ens nærområde.
·         Mere info og gratis tilmelding på www.nabohjælp.dk, via mobil 1245 eller ’Nabohjælp’ app’en.
·         Se også, hvordan du sikrer din bolig på www.stopindbrud.dk

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden

Om indbrud i private hjem:
De seneste 50 år er antallet af indbrud steget i Europa. Stigningen kan til dels forklares med samfundsmæssige ændringer som fx, at færre er hjemme i løbet af dagen, kendskabet til ens naboer er blevet mindre, og der er mindre liv i lokalområderne.

I store dele af Europa nåede udviklingen imidlertid et vendepunkt i starten af 00’erne – bare ikke i Danmark. Vi har desværre set en stigning på 54 procent i antallet af indbrud fra 2005 til 2011, hvor cirka 45.000 indbrud blev anmeldt til politiet. Selvom politiet de senere år er blevet bedre til at anholde og sigte indbrudstyve, så placerer Danmark sig foruroligende højt i internationale sammenligninger af indbrudsrater. Ifølge den hollandske kriminolog Van Dijk er en af årsagerne, at danskerne generelt er dårligere end andre folkefærd til at sikre deres bolig mod indbrud.

I første, andet og tredje kvartal af 2012 er der over hele landet blevet anmeldt 29.988 indbrud – et lille fald i forhold til samme periode i 2011, hvor 30.276 indbrud blev anmeldt. Vintermånederne og omkring jul er højsæson for indbrud.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

TrygFonden og DKR:
TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i Danmark bl.a. ved at engagere borgerne og ved at skabe ny viden om kriminalitet og forebyggelse, som styrker de professionelle i deres arbejde.

For yderligere information og interviews:
·         Linjechef for lokalpolitiet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, politiinspektør Lars Bræmhøj tlf. 72 58 43 34.

·         Lone Harlev, Det Kriminalpræventive Råd, leder af projekt Nabohjælp og Eva Smith, formand for Det Kriminalpræventive Råd, kontaktes via pressemedarbejder Camilla Rich, mobil 91 33 80 88, e-mail: cri@dkr.dk.

·         Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden, træffes via pressechef Karen Bøgedal, mobil 30 56 34 32, e-mail: kb@trygfonden.dk

søndag den 25. november 2012

Der mødte 150 spilleglade mennesker op, og der var gang i brikkerne.

Søndag den 25. november var 2 Sct. Gertrud spejderne fra Tistrup klar til deres årlige spejder banko i Vestjysk kulturcenter.

Der var stilhed i hallen, i mens tallene løb over spillet og et EJJJ lød mange gange denne eftermiddag.
Ikke fordi at spillet var dårligt, men såmænd bare ærgrelse over, at man ikke LIIIIGE vandt denne række.
Gaverne var sponsoreret af erhvervsdrivende i Tistrup og omegn, og der manglede bestemt ikke noget.
Der var mange gaver til hver række og sandelig også sidegevinster til begge sider.
Så 2 Sct. Gertrud er glad for det veloverståede arrangement, og er glad for, at der er så mange erhvervsdrivende, som vil støtte op om disse arrangementer.


Mai-Brit Holm Nielsen


Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk


søndag den 18. november 2012

Vinderne af THGU's gule lodseddel fra trækning d. 18. november..

1. præmie kr. 500:   Nr. 57, Magny Poulsen, Kasthøjvej 1, Tistrup
2. præmie kr. 250:   Nr. 242, Sandra Boom, Baldersvej 6, Tistrup
3. præmie kr. 150:   Nr. 139, Lis og Poul Christensen, Agervej 15 Tistrup
4. præmie kr. 100:   Nr. 355, Anni Iversen, Jernbanegade 1, 1th, Tistrup

M.v.h.
Mette-Matilde Jørgensen
THGU

fredag den 16. november 2012

Den indledende runde i Skoleskydning er afsluttet..

Nyt fra Skytteforeningen..











18 elever fra Horne Skole 5a og 34 elever fra Tistrup Skoles femte 5a og 5b klasser har deltaget i den indledende runde i skoleskydning, alle har skudt 3 gange, sidste skydning er gældende for om man går videre til en amtsskydning, man bliver sat sammen fire på hvert hold og de 20 hold i Ribe Amt der har skudt de højeste point går videre til en amtsfinale, de 2 med højest point i amtsfinalen går så videre til en landsfinale der foregår i Vingsted.
Horne Skole havde et hold der skød 754 point i den indledende runde og kom ind på en femte plads hvilket betyder at de skal til Alslev og skyde amtsfinale lørdag den 17 november, vi ønsker jer alle en rigtig god tur
Det har som sædvanligt været en sjov og spændende opgave for alle involverede parter at deltage i skoleskydningen, det gælder elever, lærer og ikke mindst de ni instruktører der gratis stiller deres arbejdskraft til rådighed, det er lysten der driver værket, uden denne hjælp ville det være umuligt for skytteforeningen at klare denne opgave. der skal også fra skytteforeningen lyde en stor tak til Horne og Tistrup`s Skoler for det gode samarbejde der er opnået gennem de mange år skoleskydningen har foregået.

Hjertelig tak til alle.

torsdag den 15. november 2012

Ældreboliger solgt i Tistrup..

Varde Kommune overrakte i går
nøglerne til ti ældreboliger ved det
nuværende Tistruplund.
Salget af de ti boliger har givet
Varde Kommune 2,6 millioner kroner.
Det er Vittarp Invest, som har
købt boligerne, som fremover også
kan lejes af andre end ældre
borgere.
Ejerne af Vittarp Invest, Peter
Schmidt Nielsen og Preben Lauridsen,
afgav buddet i oktober sammen
med to andre.

Læs mere i JV i dag..

tirsdag den 13. november 2012

Så er det nu, køb billetter til årets julefrokost..

Hvis du endnu ikke har købt billetten til årets julefrokost, så kan du stadig nå det!!

Der er stadig flere billetter at få i Dagli' Brugsen og TRIM Tistrup...

Ved evt. spørgsmål kontakt Christina Bersang - Mobil: 22 43 78 59

Se mere HER..

.

søndag den 11. november 2012

Indbrud i Tistrup Krocketklub..



















Natten til søndag har der været indbrud i Tistrup krocketklub, en vindue var taget ud af redskabs-huset og en næsten ny havetraktor stjålet. Traktoren er en rød M.T D, lg 200 hs.årgang 2012.

Har nogen set eller hørt noget så ring til bestyrelsen.

mandag den 29. oktober 2012

THGU gymnastik afviklede drenge/pigelejr med stor succes..

THGU gymnastik afviklede drenge/pigelejr med stor succes..


Lørdag den 27. oktober kl. 10 samledes 42 børn, 8 trænere og 2 bestyrelsesmedlemmer – alle fra THGU/gymnastik oppe i Hodde-Tistrup Hallen til et døgn fyldt med gymnastik, spring, sjov og ballade.
Det er andet år at man i Tistrup afvikler drenge/pigelejr med stor succes – og der er stor opbakning fra både gymnaster, trænere, bestyrelse og forældre. Dagen blev også krydret med 4 timers deltagelse i Børnedagen i Ølgod, hvor der bl.a. stod svømmehal på programmet.


Klik på billederne






Brugsens VINAFTEN FREDAG ER AFLYST.

VINAFTEN FREDAG ER  AFLYST. 
BILLETTER AFLEVERES VED KASSEN, OG FÅ PENGENE TILBAGE.

fredag den 26. oktober 2012

Vi har lukket på mandag..

Vi har lukket på mandag d.29 oktober pga. kursus, men der er åben tirsdag i stedet for fra kl. 9-19:) book online på www.salonanemone.dk eller ring på tlf: 40727529.
 
På forhånd tak, hilsen heidi:)

torsdag den 25. oktober 2012

Tistrup havekreds afholder juledemonstration..

Tistrup havekreds afholder juledemonstration i skolens aula tirsdag den 20/11-2012 kl. 19.
Louise Jensen Blomstermagi fra Ansager kommer og viser hvordan vi skal pynte op med til jul.
Som sædvanlig har vi amerikansk lotteri med gevinster, som Julie har fremstillet, vi har selv kaffen med.


På gensyn
Tistrup Havekreds bestyrelsen

Vi har tabt en blå presenning..

Vi har tabt en blå presenning til en Trailer lige uden for byen på Krarupvej ring 40259232   mailadr.ikrose@bbsyd.dk
Idgen og Knud Rose

.

onsdag den 24. oktober 2012

Indoor Cycling NYT..

Indoor Cycling NYT.
Vi har sat prisen ned til 30.- for drop in og 25,- for en fast plads på et hold.
Der køres hold Mandag 17.00-18.00 og 18.15-19-15 Onsdag 19.00-20.00
 
Hilsen Michael
TCM
61 79 76 30

lørdag den 20. oktober 2012

Buddhistisk direktør i Janus Bygningen..

FERNISERING: Tidligere kulturminister Jytte Hilden er taler sammen med Hummels
ejer, Christian Stadil, ved fernisering i Janus Bygningen den 27-10-2012.
Skriver JV i dag..



torsdag den 18. oktober 2012

Computer - spilleaften sidste fredag i hver måned..

Vi starter fredag den 26-10-2012 kl. 19:00 til 24:00.
-Man skal være fyldt 12 år.
-Medbring egen PC. Et Net kabel og  Strømkabel  på min. 2 meter.
-Der er ikke trådløs adgang.
-20 kr pr. person for hele aftenen.
-Der kan medbringes chips og Cola eller der kan købes i halen indtil kl. 22:00.
-Der kan spilles hvad man har lyst til.
Vi kan max deltage 10. Det vil sige de første 10 som har mailet inden Torsdag (før spilleaften) aften kl. 19:00, er med.
Du er velkommen til at kigge forbi for at se "spillehajerne" an.
HUSK:
Deltagelse i arrangementet er på eget ansvar. Det vil sige at hvis noget går i stykker er det deltagerens egen forsikring som skal dække både egne skader og skader forvoldt på andres ejendele.
 
-- 
Med venlig hilsen

Tistrup IT Klub
v/Ragnar Johannesen

onsdag den 17. oktober 2012

Invitation Tistrup Krocketklub..

Lørdag den 20. oktober fra kl. 10.00 til kl. 12.00

Vil vi gerne give dig muligheden for helt gratis og uforpligtende at prøve krocketspillet
og høre lidt mere om spillereglerne og hvor billigt det er at spille krocket.

Det er vel nok Danmarks billigste sport og så er der hygge og samvær for alle penge.

Sporten hvor alle kan være med – uanset alder og køn.

Og vi har naturligvis kaffe på kanden – også helt gratis.

Vi glæder os til at se dig.


Tistrup Krocketklub

torsdag den 11. oktober 2012

Til foreninger og andre, var det noget..


”Sig Fiskeri modtager 285.000,- kr”
Af Preben Friis-Hauge, bestyrelsesmedlem i Fiskeri LAG Vestjylland.
Fiskeri LAG Vestjylland har på sit seneste bestyrelsesmøde besluttet at støtte et projekt på Sig Fiskeri med 285.000,- kr. Jeg synes det er positivt, at Fiskeri LAG Vestjylland kan være med til at støtte en bæredygtig udvikling af dambrugserhvervet i Varde Kommune, og en positiv erhvervsudvikling i det vestjyske.
Pengene skal være med til at finansiere etablering af mikrofiltreringsanlæg på Sig Fiskeri. Anlægget vil fremme sundheden hos fiskebestanden i Sig Fiskeri, og anlægget vil være til gavn for miljøet med henblik på sikring af en bæredygtig udvikling af dambrugssektoren.
Fiskeri LAG Vestjylland dækker et geografisk område bestående af 6 kommuner langs vestkysten i region Midtjylland, samt kommunerne Esbjerg, Varde, Fanø, Billund og Vejen i region Syddanmark.
Se mere om næste ansøgningsfrist på Fiskeri LAG Vestjyllands hjemmeside – hvis du bliver inspireret af denne information.

Spændende foredrag med Flemming Grunnet i Ølgod…

Onsdag den 24. oktober kl. 19.30 i Kulturhuset i Ølgod

Ølgod Museumsforening indbyder sammen med Kulturdageforeningen i morgen aften, onsdag den 24. oktober, til et spændende foredrag med erhvervslivets "grand old man". Direktør Flemming Grunnet, som sammen med faderen grundlagde Primo Plast i Tistrup, nu Inter Primo A/S, vil fortælle om sig selv og sine oplevelser livet igennem. Han har nu kontor på Højbro Plads i København og deltager gennem Genua-koncernen i mange firmaer verden over.
For sin utrættelige indsats for dansk erhvervsliv er Flemming Grunnet bl.a. blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Alle er velkommen, i pausen kan man købe kaffe m.m. i Kulturhusets forhal i cafeen.

Sonja Pedersen
Ølgod Museumsforening

Projekt Kreativ Udfoldelser..

Tistrups kommunale dagplejebørn udstiller deres flotte værker i Lone`s butik, You and Me i uge 41, 42 og 43. Så kom ned og se de fine ting.
Dette er et projekt som hele Varde kommunes dagplejer kunne deltage i.

Tistrups kommunale dagplejebørn..

Klik på billederne..



tirsdag den 9. oktober 2012

Horne skole, JV skriver i dag

Horne Skole reducerer antallet af lærere 20 pct.
SPAREKNIV: Varde Kommune fordeler ressourcer på ny måde, og det har store konsekvenser for Horne Skole.
.

mandag den 8. oktober 2012

Kirkens Korshær fylder 100 år..

D. 12. oktober 2012 fylder Kirkens Korshær 100 år.

Derfor vil der i løbet af efteråret være ekstra mange
aktiviteter og arrangementer i Kirkens Korshær landet over.

Du kan se en liste over aktiviteter i anledning af Kirkens Korshærs 100 års jubilæum HER. Listen opdateres løbende.

Vi har kaffe på kanden, kom og få en god snak og måske lave en god handel i butikken.

Klik på billedet..

søndag den 7. oktober 2012

Halloween-caféen i Møllehuset...

Fredag d. 5. oktober 2012 afholdte Møllehusets Venner Halloween-café.
Arrangementet startede kl.15:00 med kaffe, saft og sodavand samt alverdens lækre kager, sponsoreret af mange flittige forældre-hænder..
Efter hygge på grupperne var det tid til at gentage succesen med den kinesiske auktion.
25 flotte gaver var på spil. Og der blev budt i stor stil! Alle gaver var sponsoreret af butikker og erhvervsdrivende i Tistrup og omegn.. Der skal lyde en stor TAK for Jeres støtte!


Mange venlige hilsner

Bestyrelsen

Støtteforeningen Møllehusets Venner



Trækninger af gule THGU lodseddel THGU..

Trækning fra d. 7. oktober.

1. præmie kr. 500:   Nr. 560 Poul Langsig, Lærkevej 17, Tistrup
2. præmie kr. 250:   Nr. 303 Ester Thøstesen, Poppelvej 2, Tistrup
3. præmie kr. 150:   Nr. 261 Ruth Larsen, Thorsvej 33 C, Tistrup
4. præmie kr. 100:   Nr. 321 Marianne Christensen, Askevej 7, Tistrup


M.v.h.
Mette-Matilde Jørgensen
THGU

lørdag den 6. oktober 2012

En dejlig tur til Toscana..

Vi er lige kommet hjem fra en dejlig tur til Toscana, som Øster Herreds senior landboforening har lavet med Mols rejser. Det har været en dejlig tur, med det dejligste vejr 25 til 30 grader stor set hver dag. Om aftenen kunne man sidde i skjorteærme helt til midnat. Det var alle tiders tur og som i kan se, var vi også i Pisa, så en stor tak til Jens og Kirsten.

Idgen & Knud Rose

Klik på billedet..

onsdag den 3. oktober 2012

Årets julefrokost i Tistrup 2012 nærmer sig så småt..

Årets julefrokost i Tistrup 2012 nærmer sig så småt... Det blir' et brag af en julefest!

Dagli' Brugsen og Trim Tistrup står klar med salg af både billetter og drinkskort...

Ved evt. yderligere spørgsmål - Kontakt Christina Bersang på tlf. 22 43 78 59

Arrangørerne bag: TCM, TB, Tistrup Spejderne & THGU


Se mere HER..


Klik på billedet..


Højskoledag, foredrag af Lone Hertz..

Højskoledag i Janusbygning
Lørdag den 27. oktober
Dagen starter med gudstjeneste i Tistrup Kirke kl 09.00
Herefter fortsættes dagen i Janusbygningen med
bl.a. foredrag af Lone Hertz
Dagen slutter kl. 15.30

søndag den 30. september 2012

Billetsalg til Bierfest i Tistrup går i gang..

















Klik på billedet.. af Bjarke Regn Svendsen..

Til marts skal Tistrup nemlig have sin egen Bierfest.
Opskriften er tyrolerstemning, god dansemusik og øl i stride strømme. Det sker lørdag den 2. marts 2013 i Hodde-Tistrup Hallen, og vil man allerede nu sikre sig en billet, kan man gøre det på søndag til messen.
Der er nummerede pladser, som i biografen, men der stopper ligheden også, for Bierfest i Tistrup er hverken sødsuppe eller hårdtpumpet action. Det er derimod et brag af en fest. Musikken er booket, og B1 og B2 fra Oksbøl stiller med firemands orkester og derudover Tyroler-besætning.
Hovedformålet er at feste en ny Tistrup-tradition i gang, og det vil Tistrup Rideklub, Hodde Forsamlingshus og en gruppe på yderligere fem festarrangører gøre deres yderste for.
Bierfesten afløser The Man Night, og Bierfesten er for både kvinder og mænd – gerne i Tyroler-udklædning.
Så sæt kryds i kalenderen den 2. marts 2013 og glæd dig!!

Fakta om Bierfesten i Tistrup
Foregår lørdag den 2. marts 2013 fra klokken 13-20.
Prisen er 195 kroner.
Den inkluderer spisning, hvor menuen består af svineskanker med tilbehør og is til dessert. 
Bag Bierfesten står:
Sandra Bom, Tistrup Rideklub
Ole Haahr Hansen, Hodde Forsamlingshus
Vinnie E. Larsen, Karin Rose, Dorthe Knudsen, Hans Ole Hansen og Torben Haahr – som udgør De5, tidligere arrangører af The Man Night.
Kontaktperson: Dorthe Knudsen, tlf. 2145 0486