Går det godt.

mandag den 30. september 2013

Bedste politihund i Syd og Sønderjylland - Rico og Lone Kristensen nummer 5 ved DM i Herning.

Herning den 29-9-2013.

Dansk Politihundeforening - Hele weekenden har der været afholdt DM for politihunde i Herning.

Vestjyllands Politihundeforening som holder til ved Gårde, havde Rico og Lone med, det var andet år i træk, de havde kvalificeret sig til DM, sidste år var det i Køge.

I år kvalificerede de sig som nummer 3 på landsplan og var dermed med til DM 2013.

Så det var en spændt hundeføre, der fredag drog til Herning, hvor der først skulle tages fotos af alle 48 hundeførere og deres hunde.

I løbet af lørdagen og søndagen skulle alle igennem 11 prøver.

Da regnestykket skulle gøres op ved 17 tiden søndag eftermiddag, blev det til en 5 plads i krim, det var 3 pladser bedre som i Køge, hvor hun blev nummer 8.

Så det var en spændt Lone, som skulle til festmiddag søndag aften i Herning og have pokalen overrakt for sin 5 plads, der var omkring 300 til festmiddagen.

Indslag fra festmiddag http://youtu.be/39Ix8uNO_xs





lørdag den 28. september 2013

Dagli’Brugsens bestyrelse i Tistrup har svært ved at få armene ned.

Tistrup den 27-9-2013.

Flere hundrede var mødt op til Dagli’Brugsen i Tistrups store arrangement fredag eftermiddag, mange af de handlende kom udefra.

Arrangementet bød på auktion, prøvesmagning af sennep, marmelade, spegepølse, wokblandinger, der kunne også smages på forskellige vine og likører. 
Auktionarius var Leif Josefsen, der var 10 forskellige effekter under hammeren. 
Repræsentant for brugsens bestyrelse Kim Lind siger, at det har været en så stor succes, at det godt kunne gå hen, at blive en årlig begivenhed. 
Det kan lige nævnes, at der blev spist mellem 300 og 400 pølser.

Kim Lind udtaler på bestyrelsens vegne, at der skal lyde en stor tak og ros til uddeler og personalet for den fantastiske arrangement de havde lavet.

Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk

Klik på billederne..






onsdag den 25. september 2013

Salon Anemone har lukket på mandag..

Vi har lukket på mandag d. 30 sep. pga. kursus hele dagen, men er tilbage onsdag d. 2 okt. igen:) Book tid online på www.salonanemone.dk eller ring på 40727529:)

Klik på billedet..


Håndbold - Jyllandsserie damer spiller i Hodde-Tistrup Hallen..

Årets første hjemmekamp for Jyllandsserie damer i Hodde-Tistrup Hallen er torsdag den 26. september kl. 19.45.

Modstanderen er Varde, så der er lidt af et lokalt opgør.

Mød op og støt pigerne.


Håndboldudvalget.

mandag den 23. september 2013

Varde, Esbjerg og Fanø – er vi glemt?

Af Preben Friis-Hauge, byrådsmedlem og regionsrådsmedlem, (V)
Der er tilsyneladende stadig brug for, at holde fokus på og fortsætte den tætte koordination og samarbejde mellem kommune og region, fx når Miljøministeriet prøver på, at fastholde vores område som ”udkant”.

I den udsendte Landsplansredegørelse fra ministeriet, er området Esbjerg, Varde og Fanø ikke udpeget som storby region på lige fod med andre store byområder. Ligeledes er der heller ikke lagt megen vægt på ”jyllandskorridoren”, som er med til at sikre bedre vej- og tog-adgang til det vestjyske. 

Det er positivt, at man både politisk og administrativt kan have en dialog, når man er ”tæt på hinanden”, så kommune og region kan fremsende høringssvar, der indeholder et koordineret budskab til ministeriet; ”vi er her endnu”.





Røde Kors – Der er brug for din hjælp..

Danmark samler ind til Røde Kors søndag den 6. oktober 2013 fra kl. 10.00 – 12.30.
Det skal vi også gøre i Hodde og Tistrup. Hvis du har lyst til at være indsamler, skal du kontakte Karen Anneberg på 20 11 90 12.

Der er brug for dig.

fredag den 20. september 2013

Nyt fra Gårde Skytteforening..

I Gårde Skytteforening skyder vi hver torsdag aften fra kl. 19,00 til 21,00
Banerne er i klubhuset på Gårde Stadion.


Venlig hilsen
Leo B. Madsen 

Til de sande helte - Danmarks største skole fodboldstævne..

Varde kommune den 20-9-2013..

Der var en gang nogle, der syntes, at det kunne være spændende, at lave et fodboldstævne for skoleelever. De havde nogle forestillinger om, hvordan det kunne blive og drømte om at samle kommunens skoler til en dyst i fodboldfærdigheder og slagsange. De vidste ikke hvor stort det ville blive, men de vidste dog, at de ikke kunne gøre det alene uden hjælp, hvis drømmen skulle blive til virkelighed.

De første af Tistrupegnens hær af hjælpere meldte sig hurtigt på banen og var klar til at støtte idéen, og i 2007 blev stævnet så til virkelighed med en markant opbakning så det strømmede til med elever og lærere. 13 skoler valgte, at deltage med i alt 151 hold…

7 år senere er dette fodboldstævne blevet til Danmarks største, og hæren af hjælpere, endda nogle af Tordenskjolds soldater, er blevet udbygget markant, så man kun kan blive benovet over det fællesskab, der efterhånden er opstået på hjælpersiden.

Dette er en TAK til hæren af hjælpere, ca. 100 personer, som har flyttet mål og baner, kridtet op, lavet og solgt mad, lavet stævneplan, dømt kampe, regnet resultater ud, dirigeret trafikken, stillet telte og andre ting op og pillet dem ned igen, ryddet op, lavet aftaler, planlagt og hjulpet med diverse ting. Og ikke mindst gjort det i den positive ånd som både afspejler Tistrupegnen og DGI.

TAK!

Venlig hilsen

Jesper Møller
Idrætskonsulent

Indslag fra dagen http://youtu.be/rJneWzaS3OM



Klik på billederne..





Torsdag den 12. september var vi i Skovlund minizoo.

Vi cyklede derud og det var en hyggelig og god tur - Lidt hårdt.

Det var sjovt at fodre dyrene.

Hestene og ænderne var sjovest at fodre.
Kaninerne var søde og vi fandt kaninunger.
De to hunde var legesyge og sjove at lege med.
Vi så også helt nye hamsterunger. 
Chinchillaerne var meget bløde, at røre ved.
Der var tre vaskebjørne. Den ene var helt tam. Vi så den spise et æg.

Hilsen
3.klassers eleverne i SFO Lærkereden på Tistrup skole


Klik på billedet..





onsdag den 18. september 2013

Bygning fra år 1900 - Fra købmandsforretning til Panasonic center..

Tistrup den 18-9-2013.

Købmand Søren Knudsen har valgt at sælge købmandsforretningen i Storegade. 

Søren har haft forretningen i 32 år og nu hvor chancen bød sig, så valgte han at sælge. 

Søren Knudsen er i dag 68 år og har stået i lære i samme forretning, det var under Buch familien.

Det er indehaveren af Radio og TV-Gården i Tistrup Jørgen Berthelsen, der er den nye ejer. 

Hvornår i det nye år at den nye forretning kan byde kunderne indenfor, er der ikke sat dato på i nu.

Overdragelsen bliver sidst på året.





tirsdag den 17. september 2013

Bogbussen er kommet akut på værksted og er derfor aflyst..

Bogbussen er kommet akut på værksted og er derfor aflyst tirsdag 17/9-torsdag 19/9 begge dage inklusive.

Normal holdetid i Tistrup ved skolen er tirsdag 17.20-18 + fredag 14.10-15

Normal holdetid i Horne ved skolen er mandag 14.30-15 + onsdag 18.40-19.10


Hanne Hestbech
Varde bibliotek


mandag den 16. september 2013

Ny forening. Foreningen Samvær og Netværk for flygtninge i Varde Kommune..

Varde den 16-9-2013 – Hør indslag med Sonja Lose.

Samvær og Netværk for flygtninge mellem 18 og 30 år i Varde Kommune er overskriften på det nye projekt i Varde Kommune. 

Der vil blive lavet forskellige aktiviteter, eksempler kan være at lave mad sammen, gå ture, spille spil, men også få en hurtigere kendskab til danskere og danskeres måde at leve på. 

Når projektet er oppe at køre, vil det være Ungdoms Røde Kors, der vil stå for projektet.

Bag projektet står Sonja Lose, som har været i praktikforløb i Varde kommunes integrationsafdeling, det var der hun fik ideen.

Første gang er den 8-10-2013.

Medborgerhuset i Varde vil være hjemsted for projektet.

Se indslag med Sonja Lose http://youtu.be/U_4d_-0N3xs





fredag den 13. september 2013

OK Cup i fodbold - Skolemesterskaber i Varde Kommune er vel overstået..

Tistrup Stadion/boldklub og Horne/Tistrup Skolerne var fredag vært for skolemesterskaberne i fodbold for skolerne i Varde Kommune.

300 hold spillede mere end 700 kampe for, at finde de bedste skolehold på alle klassetrin.

Det er Tistrup Boldklub og Tistrup Skole i samarbejde med DGI Sydvest, der afholder de traditionelle skolemesterskaber, og i år var der 1800 elever fra 0. – 9. klasse, der spillede fodbold og dertil 200 elever, der var heppekor samt 300 lærer.

Hovedsponser var OK Benzin, og derudover var dagen støttet af Tistrup Mejeri, Kvickly i Varde, SuperBrugsen i Nr. Nebel samt Dagli’Brugserne i Tistrup, Outrup, Ansager, Horne, Janderup, Sig, Agerbæk, Alslev og Starup.

Repræsentant fra Varde Byråd Preben Friis-Hauge var også til stede, Varde kommune havde givet et beløb på 15000 kr. til køb af nye fodboldmål.

Alt i alt et flot arrangement, hvor mange frivillige hjalp til, lige fra forældre og bedsteforældre.

Indslag fra dagen http://youtu.be/rJneWzaS3OM

Billeder fra dagen kan ses på www.tistrupnews.dk








.

mandag den 9. september 2013

Søger et nyere hus til leje i Tistrup.

Vi er et par med tre hjemmeboende børn, som begge har arbejde i Tistrup og derfor nu søger et nyere hus til leje i Tistrup. Mindst 4 værelser og maks ca. 7000 kr. i husleje.
Henvendelse kan ske på mail:
camillatinghus@hotmail.com
Eller på mobil:
Camilla: 22 81 60 91
Anders: 23 44 51 61


Camilla Søs Tinghus Pedersen
Lærkevej 36 L
6600 Vejen

Artikel og billeder fra Tippos heldagslegestue i Minihallen..

Fredag d. 6.9.2013 afholdte Tippo heldagslegestue i Minihallen. Alle frække børn mødte ind oppe i Minihallen, hvor alle dagplejemødre stod klar til at tage i mod dem. 
Efter en god gang morgenmad var alle Tippo børn klar til at gå i krig med den opsatte redskabsbane. Det varede ikke længe, inden sveden piplede frem på panden og der blev fyret en masse krudt af. Kl. 9.00 fik vi besøg af rød gruppe fra Børnehaven Møllehuset og der kom også en masse frække børn, som også var klar til at give den fuld gas i hallen. 
Inden vi gik i gang med at løbe rundt igen, fik vi lækkert frugt, som Ronnie fra Super Brugsen havde været så sød at sponsorere til os. Tusind tak Ronnie, det var bare lækkert.
Kl. 11.00 var det tid til at få depoterne fyldt op med rugbrødsmadder og der blev spist rigtig meget. Og tænkt de søde børn fra Møllehuset havde en lækker snolderpakke med til os, nemlig Smarties. Ih, hvor blev der guffet.
Og efter at vi havde spist rugbrød var det desværre tid til at få en middagslur og der gik ikke længe, inden der var helt ro i hallen, næsten da, man kunne kun høre børnene snorke.

Efter endt middagslur kom alle børnenes forældre og hentede deres guldklumper oppe i hallen. Inden forældrene tog hjem kunne de hygge sig med boller og kage, som dagplejerne havde gjort klar, mens alle trætte Tippobørn sov middagslur. 
Efter der var spist boller og kage var det tid til at sige god weekend til alle og sikke dog en skøn dag vi alle havde haft.




lørdag den 7. september 2013

Indslag og billeder fra det årlige 4H Børnedyrskue, Varde..

Der blev denne weekend afholdt det årlige 4H Børnedyrskue i Varde Kommune - denne gang på Hindsig Ridecenter ved Horne. 







onsdag den 4. september 2013

Plejehjem bliver sat til salg..

Tilbud: Det forhenværende plejecenter i Tistrup ved
Varde sælges nu i offentligt udbud.
Borgmesteren ønsker dog fortsat at leje nogle af kvadratmeterne til lokale aktiviteter.

Læs hele artiklen i JV..


søndag den 1. september 2013

Jacob Slivsgaard klarede de 48 timer..

Pælesidningskonkurrencen i Ansager.

Jacob klarede de 48 timer med et smil, der var god opbakning fra hele familien.

Der klokken slog 16 søndag eftermiddag, var der 7 deltager tilbage. Jacob blev nummer 4 lige udenfor præmierne.


Vinder blev Brian Falk fra Ansager som sad for Børnehaven Naturligvis.




Hej Tistrup og tak - Skriver Tommy Poulsen..

Hej Tistrup

Fredag eftermiddag kl 16.00 var vi 3 flotte unge fyre fra Tistrup der satte os på pæle i Ansager.
Vi gjorde det for at støtte 3 foreninger fra Tistrup. Spejdere, THGU og Boldklubben.
I skrivende stund sidder Jakob Slivsgaard stadig på pælen, efter 44 timer. Kæmpe respekt og godt gået Jakob.
Men jeg vil gerne benytte lejligheden til, at sige tak til alle jer, der har bidraget til begivenheden. Enten som sælger af kontrakter, bidragsyder og ikke mindst til de utrolig mange besøgende vi har haft i Ansager.

Tommy Poulsen