Går det godt.

fredag den 30. maj 2014

Assenbæk Mølle - Spejderne fra Ikast-Brande Kommune..


Tistrup den 30-5-2014.

Over 100 spejdere fra Ikast-Brande Kommune har i disse dage slået lejr i 
Assenbæk Spejdercenter. 

Vejret er perfekt til de forskellige aktiviteter, de skal igennem. Fredag var
det den store 10 meter klatrevæg, der skulle bestiges.


Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk


.

Kristi Himmelfartsdag var 140 KFUM spejdere samlet i Horne..


Horne den 29-5-2014.

Kristi Himmelfartsdag var 140 KFUM spejdere i alderen 6-10 år og ledere samlet i Vikingelunden, Horne, til Bøffelhorn 2014 arrangeret af Horne-Tistrup gruppen. 
Temaet var Troldmandens lærling og spejderne gennemførte forskellige opgaver. Den bedste gruppe af bæverne og ulvene vandt et bøffelhorn. Ulvene vandt desuden vandrehornet for det næste år. 
En herlig dag med udfordringer, samarbejde og fælleskab.

Billeder fra dagen kan ses www.tistrupnews.dk


.

torsdag den 29. maj 2014

Sdr. Malle Maskinstation lagde traditionens tro jord til årets Varde-Ølgodegnens Landboungdom traktortræk.


Horne den 29-5-2014.
Bo Pedersen repræsentant for Varde-Ølgodegnens Landboungdom fortæller, at det er et lokalstævne, men der tages også point med videre mod DM. 
Der var mødt 30 traktorer op til dagens dyst. Arrangementet går ud på at finde den bedste og stærkeste traktor i 10 forskellige vægtklasser. Der var traktorer med 500 hestekræfter. 
Det var første gang i 3 år, at det ikke regnede, fortæller Bo Pedersen.

Klip fra dagen..
Billeder fra dagen kan ses på www.tistrupnews.dk

.

Onsdag åbnede Radio Tv-Gården i Tistrup i nye rammer..


Onsdag klokken 13 åbnede Radio Tv-Gården Storegade 15 i Tistrup deres nyrenoverede forretning. 
Det er den gamle købmandsforretning, der nu er blevet til Radio Tv forretning. 
Der var mange der kikkede forbi, for at gøre en god handel, der var mange gode åbnings tilbud. 

Det kan lige nævnes, at åbningstiderne vil være de samme som i Jernbanegade.

Tistrupnews


Klik på billederne









Kunstnernes Sommerudstilling 2014 er en alsidig og meget smuk udstilling..

De 7 censorer har gjort en fornem indsats med sammensætningen af årets KS.

Lørdag den 14. juni kl. 14.00 åbnes dørene til KS 14, den 42. censurerede udstilling i Tistrup. Det bliver med en kunstnerisk stærk og alsidig udstilling, som fylder hele Janus Bygningen.

I år havde 354 personer indsendt 1563 værker til censureringen. 154 værker af 76 kunstnere er antaget. Hermed udgør antagelsesprocenten 9,95 %. Med 67 værker af 32 kunstnere er maleriafdelingen endnu engang langt den største på udstillingen. Skulpturen fylder også godt i år med 21 værker af 12 kunstnere. I øvrigt er fordelingen: Grafik: 27 værker af 13 kunstnere. Kunsthåndværk: 10 værker af 4 kunstnere. Fotografi: 19 værker af 8 kunstnere. Blandformer: 10 værker af 7 kunstnere.

Årets censorer var: Helle Bovbjerg, Eva Steen Christensen, Lisbeth Eugenie Christensen, Hanne Karin Jakobsen, Anders Kirkegaard, Pontus Kjerrman og Morten Schelde. Helle Bovbjerg og Lisbeth Eugenie Christensen har stået for ophængningen.

Fernisering.
Udstillingen åbnes utraditionelt med sang af Kor U fra musikkonservatoriet i Esbjerg.
Desuden overrækkes KS PRISEN på 5000 kr. til en af udstillerne. Prismodtageren, der er udvalgt af årets censorer, er billedkunstneren Hanne Nielsen Kjærsgaard fra København. Hun udstiller 3 store malerier.

Som noget nyt afholdes også Artists Talks
Ud over de traditionelle rundvisninger byder KS i år også på to aftener med såkaldt Artist’s Talk, hvor nogle af udstillerne fortæller om deres egne værker og kommer med kommentarer til hele udstillingen.
De to Artist’s Talk-arrangementer finder sted onsdag den 25. juni og onsdag den 16. juli. De to rundvisninger finder sted onsdag den 2. juli og onsdag den 30. juli ved henholdsvis Peter Haarby, Holstebro Kunstmuseum og Søren Taaning, Naturrum Skovsnogen. Arrangementer starter kl. 19.

Åbningstider
KS 14 har fernisering lørdag den 14. juni kl. 14-17 og varer herefter til søndag den 10. august. Der er åbent daglig kl. 10-16, onsdage tillige kl. 16-19.







Dyredag på Tistrup Skole..


Eleverne på Tistrup Skole havde mandag en helt anderledes skoledag, end det de er vant til, de havde nemmelig dyredag. 
Forældre, bedsteforældre, elever, hunde, katte, kaniner og skildpade dukkede talrigt op i skolegården. Der blev leget, snakket, vist frem og dyrene fik rigtigt snust til hinanden. 
Der var lagt en rød løber hvor eleverne en efter en gik og fremviste deres dyr, imens børn og voksne sad som tilskuer og fik at vide hvad deres dyr hed, hvilken art, race det var og alder. 
Man kan kun sige, at det var et succesfuldt arrangement og vejret var bestemt heller ikke at klage over.


Praktikant Ann-Sofie Hansen
TistrupNews




onsdag den 28. maj 2014

Chauffør til skolemad søges..

Kantinen ved Tistrup Skole en eller flere, som vil køre mad fra Tistrup Skole til Horne Skole. 

Mandag, onsdag og fredag kl. 10

Aflønning: kørepenge, højeste takst.

Tjansen kan deles af flere. Start: snarest. Henvendelse: Helle Brun, 2925 8164.

Helle Barslund Brun
+45 29 25 81 64
Agervej 14
6862 Tistrup

Drengegruppen (orange gruppe) i Møllehuset på besøg ved Peder Nielsen.

Tirsdag den 27 maj var orange gruppe på tur om og se Peder Nielsens
gamle traktorer. Vi havde en rigtig hyggelig dag hvor drengene fik lov at sidde
på alle traktorer, som er gamle Massey Ferguson.

Der var 3 grå og 4 røde og en lille traktor. De legede at de var på køretur og ude at arbejde på traktorerne.
Peder kørte 2 traktorer udenfor, så de kunne se at de kunne starte og køre.
Senere kom Anne Marie. (Peders kone) med brikjuice til os alle. Dem sad vi
og drak udenfor i solskin.
Vi takker Peder og Anne Marie mange gange fordi vi måtte komme på besøg.



Hilsen Helle Pedersen
        Møllehuset

mandag den 26. maj 2014

Sommerkoncerter i vestjyske kirker..

En helt stribe vestjyske kirker åbner igen i år dørene for en række sommerkirkekoncerter. De 18 koncerter foregår fra den 17. juli og frem til den 28. august.
Igen i år vil de smukke vestjyske kirkerum blive fyldt med klassisk musik, danske salmer og i et enkelt tilfælde folkemusik. Det sker, når de traditionelle Sommerkoncerter i Vestjylland afvikles. Koncerterne spilles typisk sidst på eftermiddagen eller om aftenen til glæde for både lokale og turister.
Der afholdes 18 koncerter fordelt med otte koncerter i Varde kirke, to koncerter i hver af kirkerne i Henne og Lønne samt en koncert i Ål, Børsmose, Janderup, Ho, Oksby og Mosevrå.
Primusmotor bag koncerterne er organist ved Sct. Jacobi Kirke i Varde Christian Blom Hansen.
Sommerkoncerterne har modtaget kommunal støtte i flere år, og udvalget for Kultur og Fritid i Varde Kommune har igen i år valgt at støtte koncerterne med 35.000 kr.
Formand for udvalget for Kultur og Fritid Lisbet Rosendahl glæder sig over initiativet.
”Sommerkoncerterne er godt besøgt og til stor glæde for såvel turister som fastboende. Jeg er stolt over, at så flotte koncerter kan tilbydes i Varde Kommune, og så netop i de sommer måneder, hvor vores kommune har flest gæster. Det er rigtig godt, og jeg glæder mig til koncerterne”, siger Lisbet Rosendahl, formand for Udvalget for Kultur og Fritid.


Venlig hilsen

Christian Rabjerg Madsen
Udviklingskonsulent

Mobil. 2072 6393


Plan, Kultur og Teknik
Sekretariatet
Varde Kommune

Ølgod Stadion - Indslag med repræsentanter for Stafet for Livet i Varde..

Mandag havde vi en snak med repræsentanter for Stafet for Livet i Varde, Kalle Pedersen, Hans Jørgen Gammelgaard og Kurt Andersen. De fortalte lidt om sidste år og baggrunden for at det blev Ølgod igen og hvordan programmet ser ud i år.

Så hele interviewet her http://youtu.be/ZEQn0e1MYcg



.


søndag den 25. maj 2014

Vandrestier mellem Hodde og Tistrup - Fra tanke til indvielse, 4 år..

Tistrup den 25-5-2014.


På borgermødet i Tistrup den 19.4.2010 nævnte Jens Jørgen Fisker ordet vandrestier og i dag blev de indviet. 

Med stor indsats af Jens Jørgen Fisker, samt hjælp af repræsentanter fra Udviklingsrådet, Borgerforening, repræsentanter fra Assenbæk Mølle og frivillige, står vi i dag med omkring 12 km. vandrestier mellem Hodde og Tistrup. 

Over 100 var mødt op til indvielsen, først på talerstolen var formand for Tistrup Erhvervs- og Borgerforening Holger Bjørnskov, borgmester Erik Buhl stod for at klippe snoren. Efter snor-klipning fik formand for udvalget for Teknik og Miljø Preben Friis-Hauge ordet, derefter gik formand for LAG Varde Arne Haahr Hansen på talerstolen. 
Sidste mand på talerstolen var koordinator for hele vandresti projektet Karl Chr. Jensen, som takkede alle for et godt samarbejde og indsats.

Se film/indslag her http://youtu.be/MkjrY5496gE

Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk

Klik på billederne..






Grill og kage efter indvielsen af vandrestier..

Drejehytten i Assenbæk lagde terrasse til grill og kage efter indvielsen af vandrestierne mellem Hodde og Tistrup, kanon dag.


lørdag den 24. maj 2014

Billeder fra Letbæk Sø den 24-5-2014..

Klik på Billederne..










Studenterfest / havefest – se her..

Når du skal have fest

Tistrup Udekøkken er bedst

Skal du have grillet en pølse

Tistrup Udekøkkens grill gør det med følelse

Skal øllerne være kolde

Tistrup Udekøkkens køleskab kan dem holde

Paellapander, skraldestativ og kaffemaskine

Tistrup Udekøkken kan hurtig få det til en fest at ligne

Kontakt 20 11 90 12 og bestil

Tistrup Udekøkken jer hjælpe vil 

Infotavle - De nye stier - Husk indvielsen..

Så er det i morgen på Krarupvej, at der er indvielser af de nye stier mellem Hodde og Tistrup..

Klik på billederne.






fredag den 23. maj 2014

Trim fyldte 3 år..

Trim startede for 3 år siden, dengang havde de et stigende medlemstal. Men i dag er det mere jævnt og medlemstallet er stabilt.

Heidi Vestergaard Hansen gør meget for at lære medlemmerne i Trim at kende, så hendes medlemmer kan føle sig velkomne og trykke, der skal være rent, samt et sted hvor folk har lyst til at være.

Hun håber, at hun kan holde sit medlemstal oppe i løbet af sommeren, selv om det kan være svært i sommertiden. Heidi gør et ihærdigt forsøg på, at holde sine medlemmer i gang, så de efter sommeren ikke skal starte op på ny.

Heidi har altid noget nyt i tankerne, hun kan finde på, at rykker rundt på maskinerne, eller prøve noget nyt, som hun siger, man må ikke gå i stå idemæssig.
Nu er hun i gang med at starte et nyt dansehold op. Det er børnedans og dansearten er funk, danselæren vil være professionel.

Det skal lige nævnes, at TRIM har købt Meddo Solcenter i Tistrup.


Praktikant
Ann-Sofie Hansen
Tistrupnews


Med et 10-tal sluttede Anette Kristensen hendes kostvejlederuddannelse.

Anette Kristensen er nu uddannet kostvejleder. Det blev hun med et 10-tal, da hun var oppe for at forsvare den skriftlige opgave.

Læs hele artiklen i JV.


40 år som Hjemmesygeplejerske..

Den 1/6 2014 kan Karin-Ingrid Larsen fejres som 40 års jubilar.

Karin-Ingrid blev uddannet til sygeplejerske fra Vejle Sygepleje Skole 1. oktober 1968, kort tid efter at sønnen Per var blevet født.

Efter nogle år med forskellige ansættelser på sygehuse startede hun i 1973 som vikar i Ølgod Kommune, kort tid efter at tvillingerne Søren og Ole var kommet til verden.

Hun har i alle årene været ansat først i Ølgod Kommune og efter kommunesammenlægningen i Varde Kommune.

Igennem generationer har hun haft sin gang i særdeles mange hjem i Tistrup, men også i byerne Gårde, Hodde, Horne, Skovlund og i hele oplandet er hun et kendt ansigt.

Karin-Ingrid er meget vellidt både af borgere og kollegaer, for borgere i lokalområdet er Karin-Ingrid indbegrebet af en HJEMMESYGEPLEJERSKE.

Privat har hun nu i over 40 år været gift med Bertel og udover de 3 førnævnte sønner, er sønnen Christian også kommet til, efter at de slog sig ned på gården ved Skovlund.

Karin - Ingrid er fortsat særdeles aktiv og cykler fortsat gerne de ca. 12 km hjem fra arbejde.

Hun har i sin fritid altid været en aktiv gymnast og bla. Deltaget i ”Landsstævnet” rigtig mange gange.

Selvom familien nu bla. også tæller svigerdøtre og 12 børnebørn er Karin- Ingrid stadig fuldt arbejdende sygeplejerske.

Jubilæet fejres med en højtidelighed i Tistrup med familie og kollegaer, hvor Karin-Ingrid også får overrakt fortjenstmedaljen af sølv.”


Med Venlig Hilsen
Teamleder for sygeplejerskerne i Tistrup og Nordenskov
Winnie Pallesen


torsdag den 22. maj 2014

Tistrup Bridgeklub har i maj måned afholdt 2 drop in.

Resultaterne den 6. maj:

Nr. 1 Nelly Schnoor Kristiansen og Karen Johanne Madsen.

Nr. 2 Bodil og Leif Mosegaard
Bedste handicapforbedring: valborg og Jens Madsen Jensen.

Resultater den 20. maj:

Nr. 1 Gunvor Christensen og Jytte Læborg.

Nr. 2 Sigrid Nielsen og Bodil Mosegaard.

Nr. 3 Asger Kristiansen og Jørgen Keldborg Larsen.

Bedste handicapforbedring: Erik og Bent Bach-Andersen

Mvh

Leif Mosegaard

onsdag den 21. maj 2014

Grunde til salg i Varde Kommune..

Varde Kommune ønsker at lukke udstykninger til parcelhusgrunde i områder, hvor der kun er ganske få grunde tilbage, og hvor salget samtidig i en årrække har været vigende. Derfor udbydes nu en række parcelhusgrunde i Varde Kommune uden mindstepris.

Varde Kommune har masser af attraktive parcelhusgrunde i begge ender af prisskalaen. Men enkelte steder i kommunen findes der udstykninger, hvor der er ganske få grunde tilbage. Disse ønsker Varde Kommune nu at afhænde, så udstykningerne kan lukkes.

Derfor tager kommunen det utraditionelle middel i brug at udbyde grundene uden mindstepris.

”Vi er selvfølgelig opmærksom på ikke at udbyde grunde på denne måde i områder, hvor tilflyttere for nyligt på vanlig vis har købt grunde. Derfor er de pågældende grunde nøje udvalgt, og jeg forventer, at vi herved kan få lukket en række af de udstykninger, hvor der er ganske få grunde tilbage, og hvor der ikke er solgt parcelhusgrunde i en længere periode”, siger borgmester Erik Buhl (V).

Grundene kan ses på Varde Kommunes hjemmeside.


Venlig hilsen

Christian Rabjerg Madsen
Udviklingskonsulent

Mobil. 2072 6393

tirsdag den 20. maj 2014

MANDEEVENTET ”SVED, SNAK & ÆD” SKAL STYRKE MÆNDS SUNDHED I VARDE KOMMUNE.

ONSDAG D. 11. JUNI, 2014 SÆTTER CENTER FOR SUNDHEDSFREMME FOKUS PÅ MÆNDS SUNDHED VED AT AFHOLDE EVENTET ”SVED, SNAK & ÆD”. EVENTET ER FOR MÆND I VARDE KOMMUNE I ALDERGRUPPEN 30-65 ÅR.

Hvad er Sved, Snak & Æd?
Den gamle skovfogedbolig og det omkringliggende område i Søndre Plantage syd for Varde danner ideelle rammer for ”Sved, Snak & Æd”, der starter kl. 16.30 og varer
tre timer.

I samarbejde med idrætskonsulenter fra DGI Sydvest, naturvejledere fra NaturKulturVarde, ernæringseksperter fra Center for Sundhedsfremme og madprofessionelle fra slagteren ”mad med mere” har Center for Sundhedsfremme arrangeret et event, der står i mændenes tegn. Programmet er spækket med aktiviteter, oplevelser og indtryk målrettet mænd.

Målet med arrangementet er at lede mændenes livsstil i en sundere retning, ved at give dem stærke natur-, motions- og smagsoplevelser i et fællesskab med andre mænd, så deltagerne kan se frem til nogle aktive timer med mountainbike, løbe- eller vandretur afsluttende med en herregod middag over åben ild.

Tilmelding kan foretages på mail til sundhedsfremme@varde.dk eller ved at ringe til mobil 5152 3380 senest 10. juni kl. 9.00.

Hvorfor Sved, Snak & Æd?
”Sved, Snak & Æd” er en del af Men’s Health Week, som er en international begivenhed med fokus på mænd og sundhed, og som afholdes hvert år i uge 24.
Baggrunden for eventet er nationale analyser, der viser, at mænd har en markant højere dødelighed end kvinder. Dette skyldes, at mænd bl.a. er mere udsatte og lever mere usundt end kvinder: Mænd spiser usundere, har højere forbrug af rusmidler, og er mere inaktive. Derfor ønsker Center for Sundhedsfremme at slå et slag for mænd og deres sundhed i Varde Kommune.


Spørgsmål rettes til:
Konsulent Mads Engberg Jensen på tlf. 7994 6093.

Fodboldlandshold besøgte Varde Fodboldgolf, News fik en snak med landstræneren..
















Varde den 20-5-2014 – Se indslag..

I dag besøgte U21 Fodboldlandshold Varde Fodboldgolf, der var lagt op til teamwork, holdet skal møde Schweiz her på torsdag i Esbjerg i en træningskamp, det kan lige nævnes, at det er gratis at komme ind til kampen.

Se indslag med landstræneren http://youtu.be/1tc_NFuJ3l0

Billeder fra dagen kan ses på www.tistrupnews.dk