Klik på billedet.
Tistrup den 30-7-2013..
Hver tirsdag mødes holdet, i dag var de 9.
I dag stavede de fra Torvet og ud til krydset Letbæk, Krarupvej og så op til
Mejeriet. Bagefter var der kaffe hos en af staverne.
Stavgang
(Nordic walking) er en motionsform som ligner gang men suppleres med to stave som
hjælpemiddel.
Stavene
giver en øget træningseffekt da arme og overkrop bliver aktiveret under gangen,
samtidig øger stavene stabiliteten af kroppen under træningen og skåner leddene og specielt knæene.
De
anvendte stave, som er forsynet med et håndgreb, der kan være forsynet med en
strop eller handske samt spidser som kan være udskiftbare således de kan
tilpasses underlagets beskaffenhed. Stavene må ikke være for høje.
Den
korrekte stavhøjde kan beregnes på følgende måde med udgangspunkt i den
udøvende persons højde i cm.
Formel og beregning
Længde
af stav = ((personhøjde i cm) x 0,66) med en tolerance på plus/ minus 5 cm. Det
vil sige at en 170 cm høj person skal anvende stave af længden 170 x 0,66 = ca.
112 cm plus/ minus 5 cm.
Til stavgang eller som det også kaldes – Nordic Walking benyttes specielt designede stave, som inddrager overkroppen under gangbevægelsen.
Det
var oprindeligt langrendsløbere, som brugte Nordic Walking som træningsmetode
om sommeren. Senere blev metoden udviklet til decideret fitnesstræning med
specifikt træningsudstyr. Stavgang/Nordic Walking blev lanceret i Finland og på
få år steg populariteten ekstremt hurtigt. I dag er Stavgang/Nordic Walking en
velkendt og meget udbredt fitness sport – også i Danmark.
Takket
være stavene bliver pulsen højere og kalorieforbrændingen øges, fordi musklerne
i armene aktiveres og bruges til at skubbe kroppen fremad. Samtidig udmærker
stavgang sig ved at være konditionstræning, hvor alle kroppens muskler er i
aktion, og ydermere er stavgang skånsom træning for kroppens led i forhold til
fx løb.