Går det godt.

tirsdag den 14. august 2012

Mange tak for hjælpen..











Klik på billedet

Vi vil gerne sige mange tak til alle de hjælpere, som har været med til at gøre det muligt at bespise ca. 800 personer til Tistrup Mini Tri. Godt 50 elever, ansatte, forældre, bedsteforældre og borger i byen har hjulpet til med: stegning af bøffer, bestilling af varer, opsætning af borde og stole, snittet grøntsager, pyntning i teltet, etablering af køkken i teltet, blomster, salg af mad, salg af vafler og mange andre jobs.
Mange tak til vores sponsorer: Slagteren i Tistrup for oksefarsen, DLG for vaffeldejen, Kirsten Bergholt for de flotte blomster, Sydbank og Den Jyske Sparekasse for servietterne. En stor tak skal også lyde til Helle Brun og Torben Haahr. De er der altid, når vi har brug for hjælp.
Da vi gerne vil gøre arrangementet endnu bedre, vil vi gerne modtage ris, ros og ændringsforslag fra dig. Send derfor dine kommentarer til anneberg@pc.dk.
Mange hjælpere går igen år efter år, og det er rigtig dejlig. Men vil du gerne hjælpe til næste år, men mangler bare at blive spurgt, så send venligst en mail.
Vi glæder os til samarbejdet i 2013.
Den afgående Skolebestyrelse

TRIM, NYE ÅBNINGSTIDER FRA UGE 34..

Mandag            6-21

Tirsdag               9-21

Onsdag              6-21

Torsdag             9-21

Fredag               6-18

Lørdag               8-16

Søndag              9-12



(OBS – det er en time tidligere mandag, onsdag og fredag)



Vi ses i TRIM
  

Med venlig hilsen


TRIM-Tistrup

v. Heidi Vestergaard Hansen

Thorsvej 8

6862  Tistrup

Lokale udøvere finder også vej på skamlen..















Klik på billedet

Tistrup Minitri får hvert år besøg af meget dygtige og skrappe udøvere. Det forhindrer dog ikke lokale udøvere at finde vej til skamlen. Det er sket både i de foregående år og også i 2012 udgaven. I år blev Daniel Thorhauge således nr. 3 i børneduatlon for 8 – 10 årige, Jeppe Nielsen fik en 2. plads i gruppen for 11 – 12 årige og endelig fik Kim Brun Nissen en 2. plads i minitri – mænd 18 – 40 år. Alle tre resultater er meget flotte og heldigvis et udtryk for, at også de lokale udøvere har muligheden for at blande sig på præmieskamlen. Tillykke til de tre – og i øvrigt også til de lokale deltagere fra de foregående år, som også med flotte præstationer fandt vej på skamlen.

.

lørdag den 11. august 2012

Mange var mødt til morgenkaffe på Torvet lørdag morgen..

Tistrup den 11-8-2012.
Ved middagstid blev vinderen af ”test din nøgle” fundet, det blev Calle Pedersen på 5 år, han vandt 2000 kr. Kræmmerprisen gik til Kirkeallè og Vestervang. Vinder af den gyldne hammer i at slå søm i blev Michael Nørtoft. Vinder af flotteste bil, blev Tommy Pedersen med en MG.

Flere billeder kan ses på www.tistrupnews.dk






Tistrup Rideklub modtog 5000 kr. fra Sydbank..












Klik på billedet..
Tistrup Rideklub har igen i år modtaget et sponsorat fra Sydbank i Tistrup på 5000 kr. Sydbank har gennem nogle år valgt, at sponsorere en af vores elev heste, men i år står beløbet til vores rådighed. Vi har endnu ikke bestemt, hvad pengene skal bruges til. Men vi ønsker os en ny pony, da flere af vores små elever er ved at vokse fra de helt små ponyer.
Tistrup Rideklub sætter stor pris på de lokale firmaers økonomiske støtte og håber at samarbejdet fortsætter de komne år.


.

torsdag den 9. august 2012

Jacob Fredelund fra Vejers, fantastisk veltilrettelagt MiniTri 2012..














Kære Niels Jørgen

Hermed en STOT TAK til dig og hele arrangørgruppen samt alle frivillige medhjælpere for et fantastisk veltilrettelagt MiniTri 2012.
Det var en virkelig god oplevelse for os alle at være med. Jeg er også imponeret over, hvor fint bespisning / servering af drikkevarer til de mange mennesker foregik i det store telt (og uden for) efter løbet. Jeg har aldrig før fået så stor og god en bøf i en sund burger. Det må I endelig gentage til næste år!!! Heldigvis blev der også i år serveret vafler med syltetøj, - ellers var Ellen (barnebarn på 19) blevet skuffet!
Hendes ven var i år med for første gang, men jeg tror, at han også er sikker næste år. Vi må jo alle gøre noget for at få deltager-tallet op mod de max. 800!
Endnu engang TAK og på gensyn i 2013.
Mange venlige hilsner til Jer ALLE

Jacob (nr.90)

P.S. Der er jo næsten altid plads til små "mikro-forbedringer":
10 km skiltet var efter mit GPS ur anbragt forkert efter 11 km kørsel, hvorimod 15- og 5 km skiltene stod korrekt.
Højttalerannonceringen ved søen var efter min mening mindre god. Når man stod i midten af den ventende flok eller i yderområdet i forhold til platformen, kunne man næsten ikke høre annoncering m.m.. Højtaleren ved platformen var anbragt meget lavt og "skød" lige ind i folkemængden, som slugte næsten al lyd. Et lille råd: Anbring højttalerne væsentlig højre og brug mindre "bas" ved indstillingen, så går det meget bedre med forståelsen! Højttaleranlæggets funktion i telt m.v. var helt OK,- så de kan jo godt hos højttalerleverandøren!

mandag den 6. august 2012

Så skal der stemmes - TV SYD har udvalgt de 3 seervideoer, der deltager i konkurrencen om juli måneds seervideo.

De tre videoer er


- ”Søs Koch udstiller i Ølgod” af Peder Kristensen, TistrupNews.

- ”Sejlads på Haderslev Fjord” af Anker E. Frandsen, Horsens.

- ”Fanø Sommercup” af Mikael Kongevang, Sønderho.


Det er nu op til seerne at afgøre, hvilken af de tre videoer, der skal ende som månedens seervideo. Afstemningen foregår via Facebook og via sms.

Videoerne ligger på væggen, men kan også findes ved at klikke på "Videoer" under det store billede øverst på siden. Klik derefter "synes godt om" på din favorit.

Stem på sms. Prisen er 1 kr. + alm. takst (Ved deltagelse frasiger du dig 14 dages returret). Man kan højst stemme én gang pr. seervideo på henholdsvis Facebook og sms.

Afstemningen slutter torsdag den 9. august kl. 09.00.

Vinderen modtager et 32 GB USB stick og bliver samtidig finalist i hovedkonkurrencen til december, hvor præmien er et godt videokamera med udstyr. Vinderen får direkte besked.

Se mere på http://www.tvsyd.dk/aarets-seervideo2012

Video med Søs Koch http://youtu.be/Ee9rLDCwc4g




.

onsdag den 1. august 2012

Fodbold, afgang til Vildbjerg Cup..

I dag var der afgang til Vildbjerg Cup, der var 9 voksne, 10 børn og 5 biler klar til afgang kl.10.00, plus et par stykker der kørte senere.

Af Thomas Jensen..


Klik på billederne..