Går det godt.

søndag den 6. oktober 2013

Borgerne og erhvervslivet skal have vide rammer.












Af Per Baunsgård Pedersen, Vardevej 30, 6862 Tistrup
Jeg ønsker, at borgerne og erhvervslivet - i stedet for begrænsninger - skal præsenteres for og opleve et hav af muligheder i Varde kommune. Gennem solid erhvervs- og arealplanlægning og aktive bosætningsprogrammer skal Varde kommune blive endnu bedre til at tiltrække og fastholde arbejdspladser og borgere. Ved fortsat brug og udvikling af de stærke og lokale ressourcer, som findes rundt i hele kommunen, vil jeg gerne fremme en erhvervsudvikling, der betyder, at borgerne og erhvervslivet har de bedste rammer.
Den private sektor er basis for hele den økonomiske udvikling i samfundet og dermed i kommunen. Den offentlige sektor og herunder kommunen skal understøtte den private sektor bedst muligt og hjælpe erhvervslivet med at skabe arbejdspladser, velstand og vækst.

Jeg vil gerne give borgerne og erhvervslivet vide rammer. Derfor stiller jeg op som kandidat for Det Konservative Folkeparti ved det kommende byrådsvalg.

lørdag den 5. oktober 2013

Tillykke til vores nye plejehjem..

Af Preben Friis-Hauge, byrådsmedlem.















Mange har ønsket det, mange har prøvet det, mange vil det stadig ….men ingen har endnu klaret det.
Man kan ikke være to steder på én gang. Det kunne jeg heller ikke i torsdags, da der var indvielse af vores nye plejehjem i Tistrup.

Et nødvendigt kursus – der bl.a. indeholdt viden om, samt det at kunne yde førstehjælp ved kampskader i krig – afholdt mig fra at kunne være tilstede ved indvielsen af det nye plejehjem. Nogle ved det måske allerede, men jeg beordret til Helman i Afghanistan i 3 måneder hen over årsskiftet. Kort fortalt, så skal jeg – nede i Helman - hjælpe den hjemlige ministerielle arbejdsgruppe med at indsamle oplysninger om de tolke, som danske enheder har anvendt i Afghanistan, således ministerierne kan finde ud af om tolkene skal have asyl eller ej i Danmark.

Havde jeg været i Jylland i torsdags, så havde jeg nok været til indvielse af Tistrups nye plejehjem sammen med ca 350 andre J. Jeg havde nok også spurgt Erik Buhl på forhånd, om jeg havde kunnet få ordet for en kort bemærkning ved indvielsen. Jeg tror jeg ville have sagt noget i retning af det du kan læse på de næste linier.

Selv om jeg nu sidder i min fjerde byrådsperiode, så var jeg stolt og glad, da byrådet i sidste byrådsperiode besluttede en plejeboligplan, der havde et nyt plejehjem i Tistrup, som en del af sit indhold. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose det gode samarbejde, der særligt i den forbindelse var mellem Gunnar Moesgaard (daværende socialudvalgsformand) og Venstres byrådsmedlemmer.

Senere i efteråret 2010, fik det nye og nuværende byråd mange overraskelser, da sparekataloget kom på banen. For Tistrup og omegns vedkommende, var det nok særligt overraskende, at der nu pludselig var sat spørgsmålstegn ved, om Tistrup overhovedet skulle have et plejehjem. Ikke om vi skulle have et nyt – nej – spørgsmålet var om vi overhovedet skulle have et plejehjem i kommunens 4. største by. Jeg brugte den viden og den erfaring, som tre byrådsperioder havde givet mig på det tidspunkt, samt det netværk som jeg gennem 12 år havde opbygget, på at forsøge at fjerne tvivlen om, hvorvidt Tistrup skulle have eget plejehjem. Beslutningen på sparekataloget blev – vedr.  plejehjemmet – at vi fik lov til at beholde det – det vil sige – plejeboligplanen stadig stod ved magt.

En del af planen var, at Tistrups nye plejehjem skulle bygges før Ansagers nye plejehjem. Gjorde man det i den rækkefølge, så kunne det gl. Tistruplund rømmes for medarbejdere og beboere, når de sammen flyttede ud på det nye Tistruplund, og efterfølgende kunne Ansagers beboere og ansatte midlertidigt bruge det gl. Tistruplund - indtil det nye plejehjem i Ansager var klar – en god og logisk plan.

Uvist af hvilke årsager, så kom Ansager pludselig ”foran” Tistrup. Det var i sig selv ikke alarmerende, men samtidigt begyndte ”nogen” at starte en ny diskussion om, hvor det nye plejehjem i Tistrup skulle ligge. Der var mange gode argumenter for en placering såvel på den gl. lokalitet, som på et nyt sted. Jeg indrømmer blankt, at jeg så en trussel mod det at vi overhovedet skulle have et plejehjem i Tistrup, HVIS man ville blive på det gl. Tistruplunds sted.

Hvorfor kunne man spørge? En nedrivning og en genopbygning samme sted, ville betyde, at alle beboere og alle ansatte skulle flyttes til andre plejehjem med ledige pladser, mens nedrivning og nybyggeri stod på.

Og ….. ? kunne man så sige.

Min bekymring var, at når det gl. plejehjem var rømmet, så ville der måske foreligge nye oplysninger om antallet af plejeboligpladser kontra det antal ældre der havde brug for en plads i kommunen. Måske ville man endnu en gang bringe i spil, om det nu virkeligt var nødvendigt, at bygge nyt plejehjem i Tistrup, lige nøjagtig mens det gl. plejehjem stod tomt.

Som alle ved blev løsningen, at et flertal af byens borgere ønskede en ”bar-marks”-løsning uden for byen, og set med mine øjne, valgte udvalget og byrådet heldigvis at følge byens flertal.

Senere – ved budgetseminaret i aug. 2012 - besluttede byrådet som en del af budgettet for 2013, at justere antallet af plejehjemspladser i kommunen ved at nedlægge 12 pladser i gl Helle kommune.

Hvis man havde valgt at bygge Tistrups nye plejehjem på den gamle sokkel, så tror jeg det daværende Tistruplund havde været tømt for beboere og ansatte, næsten samtidigt med at man besluttede at nedlægge 12 plejehjemspladser i kommunen – desværre for gl. Helle kommune, så var det mest ”praktisk” at nedlægge 12 pladser der – ganske få kilometer fra Tistrup.


Dette blev et langt ”læserbrev”, men nu ved du hvad jeg ville have sagt, hvis jeg havde fået ordet ved indvielsen. Hvad der blev sagt ved indvielsen, det ved jeg intet om, men jeg ved vi har et nyt, moderne og tidssvarende plejehjem i Tistrup til gavn for Tistrup og omegn – og det er jeg glad for J

.

Se efterårs billederne fra Letbæk sø den 4-10-2013..

Klik på billederne..











Tistrup OK og Voksenklub starter på mandag, foredrag ved Torben Olsen..











Tistrup OK og Voksenklub starter mandag den 7-10-2013 kl.14 i Hodde Tistrup hallen.

Vi får besøg af Torben Olsen fra Ølgod Elektro, som blandt andet vil fortælle om sin tid på Primo i Tistrup.

Tistrup OK og Voksenklub



fredag den 4. oktober 2013

Flere hundrede til indvielse af Tistrups nye Plejecenter..

Tistrup den 3-10-2013 Se indslag fra dagen..

Omkring 350 var mødt op til indvielse af det nye Plejecenter i Tistrup. Anna Fack på 101 år klippede snoren, derefter var der taler, både af nuværende byrådsmedlemmer og tidligere byrådsmedlem af det gamle Ølgod byråd.

Efter talerne kunne folk gå rundt og betragte det nye Plejecenter, flere steder rundt i det nye Plejecenter, var der både lidt til halsen og til maven.


Se billeder på www.Tistrupnews.dk


Klik på billederne.. 






onsdag den 2. oktober 2013

Vestjyllandsudstillingen 2013..

Lørdag den 12. oktober åbner Vestjyllandsudstillingen med markante gæsteudstillere og et særligt rum til ”tingsamleren” Jens Chr. Jensen.  


Når Vestjyllandsudstillingen 12. oktober slår dørene op til den årlige udstilling i Janus Bygningen i Tistrup, bliver der foruden de faste medlemmer af gruppen også lejlighed til at se de gæster, som man sædvanen tro har inviteret. De tre gæster er maleren Knud Odde, maleren, grafikeren og digteren Toni Larsen og keramikeren Lisbeth Voigt Durand. Knud Odde vil af mange være kendt som bassisten i det legendariske rockband Sort Sol. Sideløbende med musikken dyrkede han også billedkunsten og det med så stort held at han udtrådte af Sort Sol for helt at hellige sig maleriet. Han indtager i dag sin sikre position i yngre dansk kunst. Hans maleri er karakteristisk ved sine tykke sorte konturer.
Toni Larsen  er en vidtspændende kunstner, der både arbejder med maleri, foto og grafik. Desuden er hun digter. På Vestjyllandsudstillingen vil hun dog vise et større skulpturelt værk i keramik.
Libeth Voigt Durand er uddannet som pottemager. Som keramiker arbejder hun fortrinsvis i en klassisk formfuldendt tradition. Hun har i en årrække været ansat på designskolen i Kolding.
Af de faste medlemmer af gruppen udstiller følgende: Bibi Hansen (keramiker) Jørn Houborg (maler, skulptør) Steen Kjær Jacobsen (maler) Jens Chr. Jensen (skulptør) Sophus Ejler Jepsen (blandform) Mette Joensen (maler) Ole Holm Larsen (grafiker, fotograf) Søren Morns (grafiker) Per J. K. Petersen (maler) Bente Thorsen (keramiker) Jan Torstenson (maler) Ingrid Kathrine Villesen (maler) Søren Taaning (maler, tegner) Finn Hjortskov (maler) Bjarne W. Troelstrup (maler, skulptør) Bjarke Regn Svendsen (maler, fotograf).
I år er et af rummene overladt til Jens Chr. Jensen. Han er en ”tingsamler” der er opmærksom på alle de ting, som vi bare smider væk og overser. Han samler skrottet jern, rustent bølgeblik, bly, sten, skifer og gulnede avissider og bruger disse ting i spændende og originale skulpturer.

Erik Hansen
Samtidig med Vestjyllandsudstillingen viser Vestjyllands Kunstmuseum en ophængning i Gallerigangen med Esbjerg maleren Erik Hansen (1925-70).

Begge udstillinger varer fra 12. oktober til 1. december. 

Fernisering
Der er fernisering lørdag den 12. oktober kl. 15-17
Åbningstale ved Mikael Helmuth, leder af Team Teatret i Herning.
Musik ved Janus Trioen. 
Sædvanen tro arrangeres fællesspisning kl. 17.30 som sammenskudsgilde for alle interesserede. Drikkevarer kan købes. Tilmelding senest 7. oktober på tlf. 7525 5144.   

Rundvisninger
Søndag den 2. november kl. 14 ved udstillingens formand, Bibi Hansen. Udstillingen byder på en kop kaffe.
Lørdag den 16. november kl. 14 ved Jens Chr. Jensen.


Vedhæftede billeder kan frit benyttes.


Med venlig hilsen,


Vestjyllandsudstillingen og Vestjyllands Kunstmuseum

JANUS BYGNINGEN
Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 7529 9825







tirsdag den 1. oktober 2013

Pernille Nielsen blev fejret i Brugsen i Tistrup..

Tistrup den 1-10-2013.

Pernille Nielsen havde tirsdag 25 års jubilæum i Dagli’Brugsen i Tistrup. 

Den blev fejret sammen med kollegaer, kunder, venner ved en reception i Brugsen. 

Pernille startede for over 25 år siden som flaskedreng, derefter kom hun i lære. 

Pernille fortæller, at en af de store udviklinger i Brugsen var, at da de gik fra prismærkning af vare og over til stregkoder, det var stort og så igen da de gik over til elektronisk hyldeforkanter, det er vigtigt at vi hele tiden er kreative og tænker nyt.

Pernille har på nuværende tidspunkt ingen planer om, at skulle prøve noget nyt.

Billeder fra dagen kan ses på www.tistrupnews.dk




Børnene i den kommunale dagpleje i Tistrup har fået lov at udstille deres værker hos Bruun og You and Me i Tistrup..

I mandags havde børnene og deres dagplejere en lille fernisering!

Først gik turen forbi vinduerne med de fine ting, børnene havde lavet!

Derefter sad vi på torvet og fik en bolle, som Birgit havde bagt!

Da vi havde spist bollen, var der en lille overraskelse til os - Lise fra Bruun havde sponseret en lille pose vingummi til alle børnene - Tak for det:-)

Til slut skal lyde en stor tak til både Lone hos You and Me og til Lise og Henning hos Bruun for, at i vil lægge vinduer til!

Hilsen børn og dagplejere fra

"Spirerne" - den kommunale dagpleje!

Klik på billederne..