Går det godt.

søndag den 6. april 2014

Janus Bygningen - Stor interesse for den nye kunst på PT..

De mange fremmødte oplevede både foråret og stærke kunstneriske udsagn, da der lørdag den 5. april var fernisering på den traditionsrige påskeudstilling PT i Janus Bygningen. 

Omkring 120 mennesker var forsamlede, da Vestjysk Kunstforenings formand, Kirsten Juul-Andersen, bød velkommen til ferniseringen på PT 14 – Påskeudstillingen i Tistrup.

I sin åbningstale kom formand for udvalget for Kultur og Fritid i Varde kommune, Lisbeth Rosendahl, også ind på foråret, det nye og det spirende. Hun pegede bl.a. ud fra egne erfaringer på kunsten som en væsentlig og energigivende inspirationskilde. Oplevelser, der fører os videre.

Derefter blev de tilstedeværende kunstnere præsenteret. Det var Nanna Riis Andersen, Ann Lundén Jacoby, Jørgen Hansen, Jørgen Carlo Larsen, Tine Bay Lührssen og Anne Aarsland.

Et musikalsk indslag ved Kor U fra Musikkonservatoriet i Esbjerg vakte dernæst stort bifald. Numrene strakte sig fra afrikanske rytmer over bl.a. salmen ”Påskeblomst” til en meget humoristisk udgave af ”I skoven skulle være gilde”.

Som et ekstra oplivende element fulgte herefter overrækkelsen af 15.000 kr. fra Sydbank Sønderjyllands Fond til Janus Bygningen til brug for diverse formidlingsformål.

Derefter blev der budt på forfriskninger, og der var stor interesse for de mere eller mindre lettilgængelige værker på udstillingen. Oplevelser, der fører os videre.



Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk

Klik på billederne..




fredag den 4. april 2014

Smagsdommeraften i Janus Bygningen..

Smag kan som bekendt ikke diskuteres, men vi gør det alligevel. Den 23. april er der smagsdommeraften i Janusbygningen, og som altid er der udsigt til en spændende aften, med masser af udfordringer til både øjne og smagsløg.
Kunst er mange ting, og det kan skam også være en kunst at fremstille den bedste ost, den lækreste spegepølse og det bedste brød. Og det hele kan så blive krydret med en god vin udvalgt til netop sådan en aften.
Lokale leverandører møder op i Janus Bygningen med de lækreste smagsprøver og det hele bliver så krydret med kunst.

Så mød op og smag på brød fra Tistrup Bageren, Pølser fra Kvickly, ost fra Tistrup Mejeri og sidst men ikke mindst vin fra Tistrup Brugs. Det hele starter kl. 19.00 og tilmelding sker til Janus Bygningen senest den 22. april 2014. 

Den gamle købmandsforretning – New look..


Tistrup den 3-4-2014.

Nu går det stærk, man er godt i gang med det nye tag, i næste uge skal der støbes gulve og ved påsketid skal de nye vinduer sættes i. Så i maj kan man slå dørene op til Radio TV- gårdens nye forretning.




torsdag den 3. april 2014

Smagsdommere i Janus Bygningen..

Oplev en censurering som på Kunstnernes Sommerudstilling og nyd de kulinariske fristelser, når den traditionsrige ”smagsdommeraften” vender tilbage onsdag d. 23. april kl. 19. Hermed bydes igen på et folkeligt og uhøjtideligt arrangement med fokus på kvalitet.

Der lægges op til en både festlig og udbytterig aften i Janus Bygningen, når smagsdommeraftenen nu afholdes for 5. gang. De tidligere arrangementer tiltrak mange mennesker og bød på gode diskussioner og kulinariske nydelser.
Idéen gentages nu med et kunstpanel i en lidt ændret udgave.

Oplev hvordan en kunstnerisk censurering foregår
Aftenen indledes med en uhøjtidelig indkredsning af, hvad kunstnerisk kvalitet er.
Det foregår denne gang ligesom en censurering på Kunstnernes Sommerudstilling.
3 censorer, som selv er etablerede billedkunstnere, bliver præsenteret for en række ”indsendte” værker. Nogle går videre til anden runde, og det endelige resultat findes i den afsluttende 3. runde. Der skal også vælges et billede til plakaten. Endelig skal et af de antagne værker tildeles ÅRETS PRIS, og her inddrages publikum i afgørelsen.
De tre censorer er alle medlemmer af Vestjyllandsudstillingen. Det drejer sig om maleren Jørn Houborg, billedkunstneren Jens Chr. Jensen og maleren Jan Torstenson. 
Slaget ledes af kunstnerisk leder Bjarke Regn Svendsen.

Kulinariske smagsprøver
Kl. ca. 20 får publikum mulighed for at nyde en palet af kulinariske smagsprøver.
Slagteren fra Kvickly Varde, leverer smagsprøver på sine kvalitetspølser.
Tistrup Bageri leverer brød.
Tistrup Mejeri præsenterer sine hæderkronede oste.
Dagli Brugsen i Tistrup kommer med smagsprøver på vin.

Tilbage til kunsten
Arrangementet afvikles i Janus Bygningens udstillingslokaler, hvor man kan opleve PT 14 – Påskeudstillingen i Tistrup med 8 spændende samtidskunstnere. Fra museets samling vises en række værker af den enestående danske naivist Otto Poulsen. Det meste er kunst, som stiller spørgsmål, og som kræver noget af sit publikum. Så også her kommer man i arbejde som ”smagsdommer”. 

Tilmelding senest tirsdag den 22. april til Janus Bygningen.
Pris: 75 kr. (medlemmer af Vestjysk Kunstforening 60 kr.)

Vedhæftede billeder viser glimt fra sidste års ”smagsdommeraften”. Foto: TistrupNews.

Med venlig hilsen,

Vestjysk Kunstforening og Janusforeningen

JANUS BYGNINGEN
Lærkevej 25, 6862 Tistrup.
Tlf. 7529 9825.

www.janusbygningen.dk



Varde stiler mod nye sundheds-højder..

Nu har vi både en mission og en vision. Det må vi forpligte os selv og hinanden på i det politiske arbejde, understreger Thyge Nielsen, der er formand for Udvalget for Social og Sundhed.

Ambitionen er, at Varde Kommune skal være Danmarks sundeste kommune, og faktisk er det mål slet ikke urealistisk. Det mener i hvert fald Thyge Nielsen, der er formand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune.
Tirsdag aften vedtog et enigt byråd den sundhedspolitik, der allerede blev lagt i støbeformen sidste år, og det var i den forbindelse, at Thyge Nielsen vendte blikket fremad.
- Den sundhedspolitik, vi vedtager i dag, falder helt i tråd med de rapporter og undersøgelser, der netop er kommet om borgernes generelle sundhedstilstand i både Region Syddanmark og i landet som helhed. De viser, at Varde Kommune ligger i det sunde hjørne – så hvorfor ikke gå ”all in” og sige, at vi vil være landets sundeste. Det er ikke uopnåeligt, understregede Thyge Nielsen.
Han mindede i den forbindelse sine politiske med- og modspillere i byrådet om, at de nu hver især har et ansvar for at ambitionen så også bliver opfyldt.
- Med vedtagelsen af sundhedspolitikken forpligter vi nemlig os selv til, at sundhed skal tænkes ind i alle de opgaver og politikker, vi arbejder med.
Udvalgsformanden havde dog også et bud på, hvorfor borgerne i Varde Kommune scorer høje sundheds- point i diverse undersøgelser.

Høj beskæftigelse spiller ind
- Vi har en høj beskæftigelse i Varde Kommune, og alle ved, at det betyder meget for det enkelte menneske, at der er en tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Det betyder meget for vores selvopfattelse, og har derfor indflydelse på, hvordan vi betragter vores egen sundhedstilstand, mener Thyge Nielsen.
Varde Kommunes nye sundhedspolitik, der foreløbig gælder frem til 2018, er blevet til i et samarbejde på tværs af alle fagområder i den kommunale forvaltning. Desuden har både borgere, frivillige og øvrige interessenter haft mulighed for at komme med forslag til indholdet.
- Alt sammen har det ført til, at vi nu har en mission – nemlig, at gøre det sunde valg til det lette valg, og det gør vi så med at få opfyldt visionen ”sammen skaber vi Danmarks sundeste kommune”, sluttede Thyge Nielsen.

tirsdag den 1. april 2014

Tistruplunds Vennekreds meddeler - Program for maj, juni og juli måneder..

Program for april, maj og juni måneder.

Onsdag den 2. april kl.10,00 - Modeshow

Torsdag den 10. april kl.14,00 torsdagshygge ved Karina Holgersen tilmelding senest mandag den 7/4

Tirsdag den 15. april kl.10,30 - Gudstjeneste

Torsdag den 24. april kl.14,00 - Banko

Tirsdag den 6. maj kl.10,00 - Max Mortensen (sengetøj undertøj)

Torsdag den 15. maj kl.14,00 - Banko

Tirsdag den 20. maj kl.13,00 - kirketur husk tilmelding

Torsdag den 22. maj kl.19,00 - Generalforsamling

Onsdag den 4. juni kl.10,00 - Løvspringstur tilmelding senest den mandag den 2 juni

Tirsdag den 17. juni kl.10,30 - Gudstjeneste

Torsdag den 19. juni kl.14,00 - Banko

Torsdag den 26. juni kl.14,00 torsdagshygge v/ citrondrengen, tilmelding senest mandag den 23. juni


Bestyrelsen..




OK/Voksenklubben besøgte mandag eftermiddag Bødkerhuset..

Tistrup den 31-3-2014..

Der var mødt 48 medlemmer op fra OK/Voksenklubben i Tistrup, for at høre historien om og fra Bødkerhuset i Jernbanegade.

Christian Anneberg bød velkommen, derefter var der et veldækket kaffebord.

Christian fortalte lidt om, hvorfor ham og Jens Bak Mortensen havde købt det gamle Bødkerhus, samt hvad der havde været af problemer, men flot er det blevet.

Villy Haahr Pedersen fortalte om sjove erindringer og om sin barndom i Tistrup.

Johanne Bødker fortalte lidt om sin fars arbejdsgang med smørdritler.

Sidst på eftermiddagen blev også tid til et spil kort.

Tak for en god efter middag, i skal roses for at holde liv i huset.

Bestyrelsen
OK/Voksenklubben

Klik på billederne..










LADY S NIGHT ER HELT KLAR TIL PÅ FREDAG – Skal du med..

Vi glæder os så meget og med den overvældende tilmelding på 60 kvinder kan det KUN blive en super aften.
Foredrags holder Ann Fredborg fra www.annfredborg.dk er frisk i replikken og hun vil guide os igennem, hvordan man sætter den feminine og maskuline gps.
Og som Joan Ørting siger: VILLA VOLVO VOVHUND, men hvor blev erotikken af???
Det skal Ann, så nok lige fortælle os.
Mona’s køkken levere de lækre småretter vi skal indtage, drengene i baren har styr på flaskerne og ikke mindst, har Stina fra dildoparty.dk batterier nok med..

Men sidder der en og tænker, øv det nåede vi ikke, så er det absolut sidste chance.


Du kan tilmelde dig på tlf 22 54 10 22 - Mai Brit..

Klik på billedet..