Onsdag den 24. oktober kl. 19.30 i Kulturhuset i Ølgod
Ølgod Museumsforening indbyder sammen med Kulturdageforeningen i morgen aften, onsdag den 24. oktober, til et spændende foredrag med erhvervslivets "grand old man". Direktør Flemming Grunnet, som sammen med faderen grundlagde Primo Plast i Tistrup, nu Inter Primo A/S, vil fortælle om sig selv og sine oplevelser livet igennem. Han har nu kontor på Højbro Plads i København og deltager gennem Genua-koncernen i mange firmaer verden over.
For sin utrættelige indsats for dansk erhvervsliv er Flemming Grunnet bl.a. blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Alle er velkommen, i pausen kan man købe kaffe m.m. i Kulturhusets forhal i cafeen.
Sonja Pedersen
Ølgod Museumsforening
Ingen kommentarer:
Send en kommentar