Går det godt.
søndag den 30. marts 2014
TCM - 34 cyklister til start på den nye sæson.
De fleste af klubbens medlemmer og også nogle nye medlemmer dukkede op til fælles morgenkaffe i dag i Hallen. Efter fælles informationer og holdinddeling kørte holdene 23 km rundt om Thorstrup, Sig og Mejls.
Træning
Der bliver nu kørt fra klubhuset i Storegade 46 hver tirsdag og torsdag kl. 18 og hver lørdag kl. 10.
Klubbens medlemmer er meget forskellige af både alder og styrke, og kaptajnerne på de tre hold prøver at sammensætte kørsel og træning, så alle kan være med og blive udfordret.
Klubhus og løb
Klubhuset blev taget i brug sidste år og er et godt samlingssted for medlemmerne før og efter træningen. Her hænger oplysninger om forskellige løb, som medlemmerne kan deltage i. Der er en del, som deltager i Stjerneløbet i Grindsted allerede i maj, og i juni køres Hærvejsløbet.
MVH. Helle
Klik på billederne..
Håndbold - HTH U-14 drenge A..
Varde HK -
HTH 11 – 20 (6 – 11)
Endnu en
flot sejr til drengene fra HTH.
Det er altid
svært at spille kampe i Varde, men da vi havde rimelig styr på dem for ca. 1
måned siden i Tistrup, tog vi udgangspunkt heri . Vi skulle løbe kontra, løbe
overgange og så skulle vi stå kompakt i vores forsvar - så vores returløb var
utrolig vigtig i dag.
Vi missede
dog 2 oplagte scoringschancer i de første 2 angreb, men stille og roligt fandt
drengene rytmen og efter 10 minutter stod det 2 – 6 og herfra havde drengene styr på kampen. Der
manglede måske lige de sidste 10% i intensitet og opmærksomhed i forsvaret i 2.
halvleg, så Varde fik nogle lette mål, men til gengæld viste holdet glimrende
spil i angrebet.
Jonas
Burgdorf var utrolig velspillende i dag med mange gode kontramål og scoringer
fra fløjen, men igen i dag skal holdspillet roses for mange velgennemspillede
mål.
Næste og
sidste kamp for drengene er i Hodde-Tistrup Hallen søndag den 6. april.
Gitte
torsdag den 27. marts 2014
Tistrup Erhvervs- og Borgerforening generalforsamling 2014..
Der var mødt omkring 20 op til den årlige
generalforsamling i Tistrup Erhvervs- og Borgerforening. Tistrup Erhvervs- og
Borgerforening har nu eksisteret i 6 år. Der har været lidt tilbagegang det
sidste år, i dag er der ca. 570 medlemmer.
Der arbejdes på er at finde økonomi til at
få renset søen i anlægget. Det forventes at der vil være indvielse af de nye stier
mellem Tistrup og Letbæk i maj. Hundeskov oppe ved Degnevænget, banen og
Kirkevej er stadig på tegnebrættet. Cykelsti mellem Hodde og Tistrup måske i
2015. Når der skal bygges ny børnehave, forventes det at børnene skal på det
gamle plejehjem, det vil medføre, at legepladsen nede ved Lilleskolen, vil
blive inddraget til byggeplads.
Der vil i år være Varde Å dag den 24.
august.
Henry Koch orienterede om Udviklingsrådets
og Vækstrådets arbejde.
Tistrupnews
tirsdag den 25. marts 2014
mandag den 24. marts 2014
Håndbold - HTH U-14 drenge A..
HTH – UH, Esbjerg 17 – 11
(8 – 8)
UH, Esbjerg
er bundhold i vores pulje, men som sagt i oplægget inden kampen har de været i
stand til at presse både Tjæreborg og os i deres kampe, hvor de kun havde tabt
med et enkelt mål. UH, Esbjerg lignede
dog heller ikke et bundhold i starten af kampen. De kom med en gejst og en
troen på at det nok skulle lykkes i dag, og i midten af 1. halvleg stod det 2 –
5. Det skal dog lige nævnes, at HTH bestemt ikke lignede et hold, der ville
spille håndbold i dag, men de fik slidt sig tilbage i kampen og fik udlignet
til halvleg.
I anden
halvleg fik vi styr på vores forsvar. Der blev taklet igennem og man stod bedre
sammen som hold, så UH, Esbjerg blev tvunget til at skyde langt udefra, og
vores målmænd tog sig så af resten. Det var en
fair spillet kamp, hvor der kun blev givet et gult kort og de 2 hold stod
virkelig godt til hinanden. Bredden for HTH drengene sejrede dog i dag, idet 7
ud af 8 markspillere kom på scoringslisten, og så fik vi i 2. halvleg vist,
hvorfor vi har det bedste forsvar i puljen!
Næste kamp
for drengene er på lørdag i Lerpøthallen i Varde.
Gitte
onsdag den 19. marts 2014
Viceborgmester Peder Foldager besøgte Ok/Voksenklubben i Tistrup..
Tistrup
den 17-3-2014..
Mandag
eftermiddag var der foredrag i Ok/Voksenklubben, emnet var ”fra topchef til
centerleder og viceborgmester”. Han gik Nordenskov skole, blev student, gået på
landbrugsskole, han har rejst meget, arbejdet hos Jysk Landbrugsrådgivning og er i dag centerleder i Helle Hallen. En del
af tiden de sidste par år, er gået med at skabe sig en politisk karriere og det
må man sige er lykkes, han er i dag Viceborgmester i Varde Kommune. Så
hans ordsprog ” Tør du blive udfordret” passer nok fint til ham.
Der
var mødt 59 op til foredraget. Efter kaffepausen var der leglighed til, at
stille spørgsmål, som gik mest på det kommunale.
Til
slut var der tid til et spil kort, for dem der havde lyst.
En
rigtig god eftermiddag.
Bestyrelsen
tirsdag den 18. marts 2014
Udsmykning på Tistrup Plejecenter blev indviet ved velbesøgt fernisering..
Omkring 70 mennesker var til stede, da der mandag d. 17. marts var fernisering på en omfattende udsmykning af det nye plejecenter i Tistrup.
Virksomhedsleder Jeanette Christensen bød velkommen og
fortalte lidt om baggrunden. Man havde fået den tanke at kontakte
billedkunstner og kunstnerisk leder i Janus Bygningen, Bjarke Regn Svendsen, og
resultatet blev et konstruktivt samarbejde omkring en flerstrenget udsmykning
med 5 involverede kunstnere.
Bjarke Regn Svendsen takkede for samarbejdet og roste
plejecentrets fine rumforløb. Han fortalte endvidere, at fællesnævneren var
kunstnernes vestjyske tilknytning, men at de i øvrigt var vidt forskellige i
deres udtryksmåde. Det skaber dynamik og særpræg i de forskellige afdelinger.
Kunstnerne blev derefter præsenteret: Ingrid Kathrine
Villesen fra Billund arbejder med erindringen som baggrund for sine stofligt
opspartlede malerier. Jørn Houborg fra Varde har ofte en humoristisk snert i sin
kunst, denne gang med flere hundevariationer. Per J. K. Pedersen fra Varde har
malet ekspressionistiske skildringer med udsigt mod Blåvand fyr. Thorbjørn
Brunander Sund er naturfotograf, og han viser først og fremmest en række
fugleoptagelser. Bjarke Regn Svendsen bidrager selv dels med Tistrup-motiver
fra en længere periode, dels med en række fotografier fra hotelværelser verden
rundt.
Per J. K. Pedersen fortalte derefter bl.a. om sit arbejde
med maleriet ude i den vestjyske natur, og Jørn Houborg kommenterede
humoristisk sine hundebilleder.
Derefter blev der budt på lækker servering, og folk vandrede
rundt i de smukke og nu også udsmykkede lokaler.
mandag den 17. marts 2014
Tistrup krocket klub afholder spillermøde..
Tistrup
krocket klub afholder spillermøde onsdag den 19.3. Kl. 19.00 i Hodde Tistrup
Hallens mødelokale.
Evt. nye medlemmer er også velkommen.
Med venlig hilsen
Tistrup Krocket Klub
lørdag den 15. marts 2014
Helhedsskolen cirkusforestilling i Minihallen..
I
går afsluttede Helhedsskolen på Tistrup Skole et forløb med cirkus med ikke
mindre end 2 forestillinger. Om formiddagen var det ca. 200 børn og voksne fra
dagpleje, børnehaver og skoler fra Horne og Tistrup, der så forestillingen, og
det så ud til, at mange havde ligesom Niclas, der på vej ud sagde, at det var
den bedste cirkusforestilling han nogen sinde havde set.
Om
aftenen var alle forældre og søskende inviteret i Cirkus og at tage efter det
stående bifald og de store smil, var succesen vist hjemme. Under forestillingen
blev der solgt popcorn og bagefter gik alle over i helhedsskolen og
hyggede med en kæmpe fælles tag selv bord.
Eleverne
har selv valgt om de ville på det
praktiske hold hvor, der skulle laves billetter, plakater osv. på selve dagen
var deres opgave bl.a. at sælge billetter, passe scenetæppe og musik, slæbe
remedier ud og ind fra scenen, konferencier og tage billeder eller artisthold
som bestod af tryllekunster, dansepiger, en oversavet dame, klovne og
springartister eller dyreholdet med hunde, søløver, heste, løver og elefanter.
De
har selv bestemt hvilke numre og dyr de ville have med og prøvet det af på
hinanden, hvad der virkede og hvad der skulle ændres på, ligesom mange har øvet
rigtig meget derhjemme for det skulle være helt perfekt, og det kunne man
tydelig se på forestillingen.
Hilsen
Marianne
.
onsdag den 12. marts 2014
Varde Kommune skriver sig tættere på borgerne
Varde Kommunes afdeling for
Plan, Kultur og Teknik har tilbudt alle administrative medarbejdere et kursus i
at skrive klart og forståeligt. Dialogen med borgere og virksomheder er vigtig,
og kommunen vil derfor gerne blive endnu bedre.
I Plan, Kultur og Teknik
kommunikerer medarbejderne dagligt med både virksomheder og borgere. De mange
afgørelser, tilsyn og svar, som strømmer fra kommunens embedsmænd til borgerne,
er vigtige for borgerne. Derfor er det også vigtigt for både afsender og
modtager, at indholdet i de mange breve er til at forstå for alle. Også når
indholdet til tider er teknisk eller indeholder henvisninger til forskellige
paragraffer.
Derfor har Varde Kommune sendt
sine medarbejdere på kursus i at skrive professionelle og vedkommende breve og
mails hos Inge-Lise Kühl, Professionelle Kurser.
”Der er ingen grund til at skrive
stift og snørklet, heller ikke, når vi skriver om tekniske afgørelser. Jo
sværere, mere teknisk eller paragraftungt et budskab er, desto vigtigere er det,
at vi formulerer os klart, enkelt og imødekommende. Det er det, vi træner på
kurset. Målet er, at borgerne får klar besked og føler sig godt behandlet, når
de henvender sig til Varde Kommune. Skriv let, og ikke med næsen i sky.”, siger
kursusleder Inge-Lise Kühl.
Tilfredse
medarbejdere
Miljømedarbejder Hans Otzen
sender hver uge mange breve og afgørelser ud fra kontoret i Årre, og han er glad
for skrivekurset og chancen for at blive bedre til at formulere sine breve
klart.
”Jeg var på et lignende kursus
for fire år siden hos Inge-Lise Kühl, og begge gange er min pen blevet skarpere.
I mit arbejde er det afgørende, at borgere og virksomheder fuldt ud forstår og
kan efterleve mine faglige afgørelser. Derfor er det vigtigt at kommunikere
klart. Derudover får jeg en nemmere arbejdsdag og kunderne en bedre oplevelse,
når jeg bliver bedre til at formulere mig imødekommende – også når afgørelserne
går modtageren imod.”, siger Hans Otzen, miljømedarbejder i Varde Kommune.
Det er sekretariatschef Pia Koch
Hauge, der har taget initiativ til kurset.
”Det er vigtigt, at medarbejderne
i Varde Kommune ikke gemmer sig bag paragraffer og kancellisprog, selvom vi
selvfølgelig beskæftiger os med regler og love i vores afgørelser. Vi har en
ambition om, at vi i kommunen kontinuerligt skal blive bedre til at tale og
skrive direkte til borgerne, så de forstår vores afgørelser. Det kan vi altid
blive bedre til. Derfor øver vi os med kurser som disse”, slutter Pia Koch
Hauge, sekretariatschef i Plan,Kultur og Teknik.
Mere info:
Sekretariatschef Pia Koch Hauge 7994 6804
Venlig
hilsen
Christian
Rabjerg Madsen
Udviklingskonsulent
tirsdag den 11. marts 2014
Michael Kvium - mellem lidenskab og lidelse.
Foredrag
af kunsthistoriker Mette Kyhl Nielsen i Janus Bygningen
torsdag
den 27. marts kl. 19
For
de, der mener at forstå, og alle dem, der gerne vil det!
Michael Kviums direkte formsprog og groteske motivkreds taler ubesværet til vores bevidsthed med billeder, der vækker både afsky og fascination. Han borer sig ind i sindets mørke afkroge og visualiserer den rå menneskelighed bag facaden. Kvium viser menneskets moralske og kropslige forfald. Hans kunst handler ikke om det frastødende og ekstreme som noget fjerntliggende, men som noget skræmmende nært, der lurer i os alle. Kvium beskæftiger sig med alt det, vi kender, men alligevel undgår at konfrontere. Når vi gyser, er det fordi hjernen bevidst prøver at tilsløre vores eksistentielle vrangsider.
Michael Kviums direkte formsprog og groteske motivkreds taler ubesværet til vores bevidsthed med billeder, der vækker både afsky og fascination. Han borer sig ind i sindets mørke afkroge og visualiserer den rå menneskelighed bag facaden. Kvium viser menneskets moralske og kropslige forfald. Hans kunst handler ikke om det frastødende og ekstreme som noget fjerntliggende, men som noget skræmmende nært, der lurer i os alle. Kvium beskæftiger sig med alt det, vi kender, men alligevel undgår at konfrontere. Når vi gyser, er det fordi hjernen bevidst prøver at tilsløre vores eksistentielle vrangsider.
Farvel
til skønhedsidealer og velkommen til sort humor i det stærke Kviumske
billedunivers! Men hvad er der egentlig på spil? Og hvem forarger hvem, når det
kommer til stykket? Hvad betyder hans symbolverden såsom citroner, hånddukker
og muren?
Foredraget
vil primært beskæftige sig med Kviums malerier fra 1980erne og op til i dag.
Disse vil blive analyseret og tolket samt placeret i en kunsthistorisk kontekst
med dertil hørende referencer, for Kvium kender sine rødder, såvel renæssance
som barok og impressionisme. Michael Kvium er sin helt egen!
Mette
Kyhl Nielsen er cand. mag i historie og kunsthistorie 2007, skribent på
netportalen kunsten.nu
2007-2008, informationsmedarbejder i Galleri Image, Århus 2007-2009, kunstanmelder
for Århus Stiftstidende 2008-2009 og ejer af Galleri Kyhl i Århus 2009-2011.
Tilmelding.
Pris: 75 kr. – 60 kr. for medlemmer.
Med
venlig hilsen,
Vestjysk
Kunstforening og Folkeuniversitetet
JANUS BYGNINGEN
Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 7529 9825
Uffe Elbæk som kulturel igangsætter i Varde..
Tidligere
kulturminister og folketingsmedlem, Uffe Elbæk, holder oplæg i Helle Hallen
onsdag den 19. marts. Det sker, når Varde Kommune tager næste skridt i arbejdet
med kommunens kulturpolitiske vision.
Når
arbejdet med udarbejdelse af ny visionspolitik på kultur- og fritidsområdet
sættes i gang ved debatmødet i Helle Hallen onsdag den 19. marts klokken 17-20
er det med Uffe Elbæk som oplægsholder.
Uffe
Elbæk vil indledningsvis give sit bud på kulturens betydning for det danske
samfund nu og i den nærmeste fremtid. Oplægget skal inspirere deltagerne, så
alle kræfter kommer i spil, når Varde Kommunes kulturpolitik skal diskuteres og
udvikles.
”Kulturen
er en del af det fundament, som vores samfund bygger på. Det er kulturen, der
binder os sammen, og giver livet mening. Jeg er glad for at få mulighed for at
bidrage til den kreative proces i udviklingen af en ny visionspolitik på
kulturområdet i Varde Kommune” udtaler Uffe Elbæk.
Input
fra deltagerne på debatmødet i Helle Hallen vil danne udgangspunktet for
arbejdet med den nye visionspolitik. Visionspolitikkens videre tilblivelse sker
som et samarbejde mellem Varde Kommune og en frivillig sparringsgruppe. Alle
kan tilmelde sig sparringsgruppen på debatmødet i Helle Hallen.
Visionspolitikken på kultur-og fritidsområdet forventes færdig i løbet af
sommeren.
”Det
er vigtigt for Udvalget for Kultur og Fritid, at borgerne inddrages i arbejdet
med visionspolitikken. Derfor ser jeg meget frem til debatmødet, og jeg håber
på stort fremmøde. Det glæder mig, at Uffe Elbæk, der har haft en stor
indflydelse på kulturen nationalt, har indvilliget i at deltage i mødet”
slutter Lisbet Rosendahl, formand for Udvalget for Kultur og Fritid.
Spørgsmål
til arbejdet med den nye visionspolitik på kultur- og fritidsområdet kan rettes
til formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Lisbet Rosendahl (tlf.: 21 47 53
91, mail: liro@varde.dk)
eller Kultur- og Fritidschef, Kirstine Gottlieb (tlf.: 79 94 79 49, mail: kigo@varde.dk)
Faktaboks
om Uffe Elbæk:
Er født i den jyske by, Ry.
Valgt til Folketinget i 2011 for Radikale Venstre og
var Kulturminister fra oktober 2011 og frem til december 2012. Uffe Elbæk har
siddet i Årus Byråd fra 2011 til 2007.
Initiativtagerne til det kulturelle iværksættermiljø Frontløberne,
kulturudvekslingsprojektet Next Stop
Sovjet og uddannelsen KaosPiloterne.
Han har tidligere været formand for Kulturministeriets
Udviklingsfond, direktør for den internationale sports- og
menneskerettighedsbegivenhed World Outgames 2009 og i konsulentfirmaet Change
the Game.
Uffe Elbæk var i november 2013 medstifter af partiet Alternativet.
Venlig hilsen
Bo Villumsen
Udviklingsmedarbejder
Foredrag - Fra topchef til centerleder og viceborgmester.
Foredrag
med Peder Foldager i Ok/voksenklubben i Tistrup den 17-3-2014 kl.14 i Hodde
Tistrup Hallen..
”Jobskifte”
– tør du blive udfordret?
Han
vil fortælle om sin baggrund, erhvervskarriere i Jysk Landbrugsrådgivning, sit
skifte til centerleder i Helle Hallen og sidst men ikke mindst sit valg til
byrådet, hvor han jo blev viceborgmester.
Som
han udtaler:
Kort
sagt, hvorfor har udfordret mig selv og taget et stort spring ud i noget helt
andet og nyt?
Alle er velkommen, 30 kr. for ikke medlemmer.
.
.
mandag den 10. marts 2014
TCM repræsenteret på podiet ved Vestergade Cup..
Varde
den 9-3-2014..
TCM
repræsenteret på podiet ved Vestergade Cup i går. Allan Laumand blev nr. 3 i
motionsklassen og samlet nr. 2 i alle 3 afdelinger. Endvidere vandt han de
10.000 kr., som blev udtrukket efter løbet blandt Cup deltagerne. Det er en
rigtig flot præstation af et af vores medlemmer.
Helle
Barslund Brun
søndag den 9. marts 2014
UDLEJES I VARDE - Lækker lys lejlighed, klar til indflytning..
Privat ejerlejlighed på 1. salen i villa i sygehuskvarteret
nær Kvickly.
Lejligheden er 76 m2, med stor altan (træ-terrasse).
Lejligheden består af stue, køkken, værelse, bad og
opbevaringsrum.
Der er vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og
rummelig
fryser.
Til lejligheden er der privat parkeringsplads.
Husleje DKK 4.300 + forbrug
Depositum 3 mdrs. Leje
Tlf. 51 50 49 80
Cykling - TCM starter den nye sæson udendørs..
TCM starter den nye sæson udendørs med fælles
morgenkaffe i Hallen søndag den 30. marts kl. 9.30. Herefter kører vi ca. 24 km
i samlet flok.
mvh.
Helle Barslund Brun
+45 29 25 81 64
Agervej 14
6862 Tistrup
Helle Barslund Brun
+45 29 25 81 64
Agervej 14
6862 Tistrup
Driftig kvinde modtog dette års Hodde Tistrup Pris 2014..
Tistrup
den 8-3-2014..
Bestyrelsen
for Hodde Tistrup Hallen uddeler en gang om året Hodde Tistrup Prisen. Prisen
går til en person, foreninger, hold eller udvalg, som har ydet en ekstra indsats,
skaber aktivitet, udvikling og glæde i Hodde/Tistrup området. I år var der
indstillet 13 personer. Overrækkelsen fandt sted i pausen af gymnastikopvisningen
i Hodde Tistrup Hallen. Dette års modtager er en person, som er med på alle
fronter indenfor kulturen, der kan nævnes, hun er billedkunstner, udstiller
sine værker, hun afholder kurser, hun driver en lille hobbycafe, hvor kvinder daglig kommer og klipper/klister. Hun er også
erhvervskvinde med egen hobbybutik Anettes Hobby, joe, det er Anette Kristensen
der er tale om. Anette er også kvinden bag Cafe Anet og scoremad i Hodde
Tistrup Hallen. Anette er gift med Flemming Kristensen og de har 3 børn.
Stort tillykke.
Håndbold - U-14 drenge A - Holdet sejrede..
IF-92
Esbjerg - HTH 7 - 19 (4 – 10 )...
De
2 hold var også i pulje med hinanden inden jul og vores kendskab til hinanden
blev brugt i begge lejres oplæg. Begge gange var HTH drengene foran med 6 mål –
men tabte med 1 mål dernede og fik uafgjort hjemme i Horne Hallen. Drengene gav
hinanden hånd på at dette ikke ville ske i dag og så skulle vi have mere
udstråling med inde på banen.
Holdet
stod virkelig sammen i dag – der blev dækket fremragende op, der blev løbet
kontra og vores angrebsspil kørte også mere flydende i dag. 19 mål kunne endda
være blevet til flere, da vi til spillede os en del flere chancer og i en
periode havde mange løse afleveringer til vores streg.
Kampens
helt store spiller blev Tim Koch, der havde mange gode redninger og nappede 2
straffekast.
Næste
kamp er hjemme i Hodde-Tistrup-Hallen søndag den 23. marts kl. 17.30, hvor UH
Esbjerg kommer på besøg.
Scoringer:
Nikolaj Balling 5, Sune Spicker 4 (1), Jonas Burgdorf 3, Mads Jeppesen 3 (1), Sune
Pallesen 2 (2) og Mikkel Koch 2.
Gitte
Hodde Tistrup Hallen dannede rammen om dette års gymnastikopvisning i Tistrup..
Tistrup
den 8-3-2014..
Over
500 var mødt op, både sidende og aktive til dette åres gymnastikopvisning i
Hodde Tistrup Hallen. I løbet af de 3 timer opvisningen stod på, var 13 hold på
gulvet. Efter indmarch blev der sunget nationalsang. I pausen blev hovedpræmien
i THGU’s medlemslotteri trukket, samt uddeling af Hodde Tistrup Prisen.
Hans Guldager, Horne Billardklub går videre til finalen..
Horne
den 8-3-2014.
Den
1-3-2014 deltog Hans Guldager i supercuppen i keglebillard i Troldhede, som er
for spillere med et snit over 15. Han startede med at tabe den første kamp,
hvor han spillede under vanlig standard med et snit på 8. Anden kamp blev også
tabt, men her spillede han op til sit normale snit på lige godt 15, men det
rakte bare ikke. Kamp 3 blev vundet med et snit på 20. Stævnet blev suverænt
vundet af Jesper Berg fra Troldhede. Hans Guldager blev nr. 3.
Hans
Guldager skulle så spille semifinale i klasse b på hjemmebane i dag.
Dagens
stævne bestod af en 3 mands pulje, hvor de 2 bedste ville gå videre til finalen
i Spjald den 29-3-2014. Der skulle spilles alle mod alle, den første kamp stod
mellem Mads B. Jensen og Jan Pradsgård begge var fra Spjald, Mads B.
Jensen vandt knebent med 8 point. Så skulle Mads B. Jensen og Hans Guldager
dyste, Hans vandt med 2 point. Sidste kamp stod mellem Hans Guldager og Jan
Pradsgård, Hans vandt med 8 point.
Resultatet
betød at Mads B. Jensen og Hans Guldager går videre til finalen i Spjald.
.
torsdag den 6. marts 2014
Nye spillesæt til U12 pigerne fra HTH håndbold. Jubii.
U12
pigerne fra HTH håndbold har fået nye spillersæt sponseret af Trim Tistrup og
Tistrup VVS. Vi er selvfølgelig meget glade for, at de lokale vil støtte op om
Håndbolden.
Pigerne
startede i efteråret, med at spille i en lidt svær pulje, men efter
ombrydningen her i foråret, er deres kampe blevet mere jævnbyrdige, også med
nogle enkelte sejre.
Der
er pt. 9 piger, der spiller, men der er plads til flere.
Billeder
Tistrupnews.
HTH
håndbold..
Klik på billederne..
tirsdag den 4. marts 2014
Stensballe Harmoniorkesteret spillede op til sang i Ok/voksenklubben i Tistrup..
Tistrup
den 3-3-2014.
Før
det 10 mands store orkester var klar til at spille, var der ostemad og kaffe
til orkesteret. Arrangementet var godt besøgt og efter forlyden havde det været
en god eftermiddag for klubben.
.
Foredrag i Multihuset i Gårde, med æ cykelhandler søn fra Tamhøjvej..
Det
er Åge Pedersen fra Ølgod eller bedre kendt som Åge fra Sparekas!
Åge
er en driftig pensionist, han er med i en del gøremål i Ølgod. Han har sidst
holdt foredrag i Tistrup og Ølgod. Hver mandag og onsdag morgen kl.7 træner han
i Ølgod motionscenter og slutter af i saunaen, hvor man kan få en god snak med
Åge om gamle dage.
Foredraget
er gratis for medlemmer af GÅRDE BORGER OG BEBOERFORENING. For ikke medlemmer
koster det 20 kr. Der sælges Kage, kaffe, øl og vand.
Så
kom til foredrag den 24-3-2014 kl.19..
.
søndag den 2. marts 2014
Håndbold – U-14 drenge A – Ærgerligt nederlag.
Tjæreborg -
HTH 14 – 13 ( 9 – 8 ).
De 2 hold
mødtes også i sidste weekend, hvor det også blev til et 1-måls nederlag.
Vi ville
gerne revanchere os fra sidste weekend, hvor vi bagefter stod med en
fornemmelse af en super kamp, men point udeblev. Vi snakkede om at være klar på
deres venstre bach, vores fløje skulle være mere aggressive og så skulle vi få
løbet nogle overgange. Deres venstre bach havde vi egentlig nogenlunde styr på
i 2 x 20 minutter, idet han ikke fik lov til at score så mange mål i dag, men vores flydende angrebsspil kom aldrig
rigtig i gang. Vi fik dækket lidt bedre op i 2. halvleg, hvor der var flere
parader.
En del
spillere var der ikke 100% i dag, og
Tjæreborg ville bare mere !
Scoringer:
Nikolaj Balling 3, Mikkel Koch 3, Sune Pallesen 3, Sune Spicker 2, Rasmus
Dinesen 1 og Jonas Burgdorf 1.
Gårde - Tøndeslagning og hjemmelavede fastelavsboller..
Gårde
Multihus den 2-3-2014..
Et
dusin børn var mødt op til det årlige fastelavsfest i Multihuset i Gårde. Der
var sat 2 tønder op en blød model og en hård model. Men det tog ikke de 2 hold
ret lang tid, at smadrer de 2 tønder. Så blev der delt slikposer ud, dronningen
og kongen blev kåret. På kaffebordet var der hjemmelavede fastelavsboller,
saftevand og kaffe. Til sidst var der gaver til de bedste udklædte.
Fodbold, jysk/Fynske mester blev U13 fra Horne, Tistrup og sig..
Jysk-Fynsk A- Mesterskaber for u13 drenge, den 28.
februar og 1. marts 2014.
Horne - Tistrup - Sig u13
drenge tog fredag d. 28.februar til Jysk /Fynsk A- Mesterskaber i Assentoft
hallen ved Randers.
Der blev spillet 2 kampe
fredag aften og efter at have tabt en og vundet en kamp, var der kun en ting at
gøre, en god nat søvn på skolen, som lå ved siden af og finde den indre kamp
gejst.
Lørdag skulle der spilles 4
kampe og her må der siges at, drengene var kamp klare.
Da den 3. kamp var færdig
havde de på dette tidspunkt 12 point og anden pladsen havde 7 point. Hermed var
Mesterskabet allerede vundet inden sidste kamp, som drengene også vandt.
6 glade drenge og en stolt
træner, kunne herefter drage hjem med guld om halsen og en pokal i hånden.
De blev lørdag eftermiddag
modtaget i Hallens Cafe, af familie og der blev spist pandekager og drukket
sodavand til den store guldmedalje.
Abonner på:
Opslag (Atom)