Når Venstres
borgmesterkandidat i Varde kommune, Erik Buhl, på torsdag den 7. november kl.
11:15 til 12:30 inviterer Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, og
Venstres lokale folketingsmedlem, Hans Christian Thoning på besøg i
Hodde-Tistrup Hallen er det med et klart budskab om, at Varde er mulighedernes
kommune.
Varde
Kommune skal være en kommune, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger.
Det gælder for erhvervslivet, for vores ældre og for vores børn. Vi skal være
fleksible og tænke nyt. Derfor har jeg i dag inviteret Ellen Trane Nørby og
Hans Christian Thorning på besøg i Hodde-Tistrup Hallen, som er et glimrende
eksempel på, at Varde Kommune skaber rammerne for fleksibilitet og nytænkning.
Her om formiddagen er det særligt de ældre og de helt små børn, der har glæde
af hallen og om eftermiddagen træner skolebørnene. Vi skal også overvære en
videokonference på hallens nye videoudstyr, som viser hvilke konkrete
muligheder bredbånd giver os i landdistrikterne. På den måde skaber vi rammerne
for kultur og bevægelse for alle kommunens borgere, siger Erik Buhl.
Venstres
lokale folketingsmedlem, Hans Christian Thoning, glæder sig til besøget i
Hodde-Tistrup Hallen og til at se, hvordan den skaber fællesskab for kommunens
borgere på tværs af alder.
I dag skal
vi se, hvordan dagplejerne og kommunens yngste borgere har glæde af hallen,
samtidig med at kommunens ældre borgere kan komme her til gymnastik eller se en
kunstudstilling. Jeg er glad for, at vi i Varde har rammerne for at skabe
fællesskab for kommunens borgere på tværs af alder, og jeg håber på et godt
valg til Erik og Venstre i Varde, så de kan fortsætte deres gode arbejde for at
skabe fællesskab i hele kommunen, siger Hans Christian Thoning.
Venstres
politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, glæder sig til besøget i Hodde-Tistrup
Hallen og til at se, hvordan Venstre i Varde målrettet arbejder for at skabe
fællesskab og muligheder i hele kommunen.
Hodde-Tistrup
Hallen er et eksempel på, hvordan man kan samtænke kommunens kulturtilbud – fra
kunst til bevægelse og idræt. Når man samler tilbuddene på denne måde, kan man
løfte alle kulturtilbuddene, både fordi rammerne bliver bedre, men også fordi
borgerne får øjnene op for muligheder, de måske ikke vidste fandtes. Forældre
kan aflevere børnene til leg og så selv få sved på panden, mens de venter,
fordi tilbuddene bliver samlet. Nogle ældre kommer måske kun her i hallen for
at gå til gymnastik, men finder så ud af, at de også kan se en kunstudstilling
her. De mange muligheder skaber fællesskabsfølelse og livskvalitet, siger Ellen Trane Nørby.
Yderligere
oplysninger: Besøget
finder sted i Hodde-Tistrup Hallen, Lærkevej 23, 6862
Tistrup torsdag den 7. november kl. 11:15 – 12:30. Pressen er velkommen under
besøget.