Et indre såret barn er en
tilstand i dig, som opstår, når du oplever noget traumatisk. Et traume kan være
noget stort eller noget småt i ens liv. Det afgørende er, at det forplanter sig
i din bevidsthed, sætter et frø, der spirer og vokser op og bliver en
ukrudtsplante i dit system. Her sætter det en prop og skaber mangel på flow.
Det indre sårede barn lever
i din underbevidsthed og kommer til udtryk gennem dine følelser. Det påvirker
din omverden, hele dit verdensbillede og giver uhensigtsmæssig energi til store
dele af din livsopfattelse. Det indre sårede barn har behov for at blive
healet. Det er en del af dig, som du med fordel kan tage hånd om, rumme og give
kærlighed. Derigennem har du mulighed for at skabe en ny måde at være i din
verden på.
Gennem den terapi form jeg
praktiserer, healer vi dit indre sårede barn fra essens. Essens er den, du
dybest set er – den udgave af dig, der muliggør at betragte dig selv og andre
fra et kærligt udgangspunkt. Det er et indre aspekt af din kerne, som er
kendetegnet ved væren, harmoni, ufordømmenhed, klar bevidsthed, ubetinget
accept og kærlighed, power, mod mm. Essens sikrer dig en indre balance.
Vi slukker så at sige for hovedet og dets tankemylder. Bare for en stund.
Hovedet har en fantastisk
evne til at dømme og betragte en situation for 117 indfaldsvinkler. Det kan ind
imellem skabe mere forvirring end klarhed. Fra essens findes der kun din sjæls
reneste sandhed. En indsigt, som er så rigtig for dig, at du vil kunne mærke
dens effekt i hele din bevidsthed. Du får kontakt til nye indsigter og forstår,
hvordan du har overlevet dit traume, lige meget hvor intens og voldsomt det end
har været.
Ved bevidst at tage ansvar for at heale dine egne sår henter du ressourcerne,
styrken og gaven i det gennemlevede. Du henter guldkornene i den lektie, du har
gennemgået og får indsigt i, hvilke kompetencer det har beriget dit liv med.
Du skaber fred i dig. Du
skaber basis for at folde dele af dig selv ud, som du på et tidspunkt har
lukket ned og fortrængt. Ved at folde hele dit potentiale ud tager du alle dele
af dig selv hjem og møder dig selv, dit liv og din historie med kærlighed og
accept.
Når vi lukker ned, bliver vi knudemennesker, som mister kontakten til og
fornemmelsen for den, vi dybest set er.
Når vi lukker op, bliver vi
sommerfugle, der kan flyve i frihed, båret af smil og tåre - livets
udfordringer på godt og ondt... Det er helheden, der bidrager til at skabe et
helstøbt menneske med de smukkeste forfinede hjerteblade.
Kontakt mig hvis du vil se dig selv med nye briller...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar