Af Per Baunsgård Pedersen, Vardevej
30, 6862 Tistrup.
Det Konservative Folkeparti ønsker at
samfundet bindes ordentligt sammen via en god infrastruktur. Vi skal opretholde
og udbygge en passende og effektiv kollektiv trafik kombineret med et
veludbygget cykelstisystem, så vore bløde trafikanter kan færdes trygt på vej
til skole eller arbejde.
Bevarelsen af Vestbanen skal
yderligere forstærkes ved ligeledes at få sikret statslige og regionale midler
til etablering af en egentlig nærbane på strækningen Oksbøl (Nørre Nebel)-Varde-Esbjerg-Ribe.
En sådan forbindelse vil for alvor muliggøre enkel og hurtig pendling mellem
bolig i Varde kommune
og erhvervs- og studiepladserne i både Esbjerg og Varde. Når
mulighederne foreligger herfor skal der ske etablering af et trinbræt ved
Alslev.
Ligeledes vil der fra Konservativ
side blive arbejdet hårdt på at få udbygget både hovedlandevej 11 og12 mellem
Korskroen og Varde og landevejen mellem Esbjerg og Varde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar