Går det godt.

torsdag den 1. september 2011

LAG, 14 ansøgninger til 3. ansøgningsrunde i 2011

LAG Varde behandlede den 30. august 14 ansøgninger til 3. ansøgningsrunde i 2011. 7 projekter fik afslag, men er opfordret til at søge igen næste runde og 7 projekter blev indstillet til støtte.
De 14 ansøgninger udgjorde i alt 2.011.683 kr, og der blev uddelt 584.933 kr. til 7 projekter.
 
Følgende kom i betragtning:
 
  • Forenings Fitness Varde: 60.000 kr. Ansøger Forenings Fitness Varde, v/Johan Evensen, 7526 9990Formål: Foreningens formål er at dyrke fitness, teenfitness og indoor cykling og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben. Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen. Forenings Fitness skal være åben for alle i alderen 11 år og opefter fra tidlig morgen til sen aften året rundt. Projektet er med til at opfylde målsætninger om nye aktivitter, der skaber nye og bedre fritidstilbud til børn og unge. Foreningen vil arbejde med "tykke børn" og tage kontakt til projekter, som allerede er i gang.
  • Bevarelse af spejderhytte i Lunde/Outrup og ny Tarzanbane: 42.933 kr.Ansøger: KFUM Spejderne Outrup/Lunde v/Klaudi Andresen, 2338 1770. Formålet er at bevare spejderhyttn i Outrup, således at børn i Lunde og Outrup har mulighed for at gå til spejder. Mange alsidige tilbud om fritidsaktiviteter er med til at bevare og tiltrække nye beboere til Lunde og Outrup. Samtidig ønsker spejderne at skabe en Tarzanbane, som Outrup og Lunde kunne blive kendt for.
  • Madpakkehus i vores nye byskov i Årre: 32.000 kr. Ansøger Årre Borgerforening v/Poul Verner Christensen 2296 5790 Formålet: De ønsker med dette projekt at fremme byens og oplandets børns muligheder for nogle gode og attraktive levevilkår samt oplevelser i naturen, ved at de kan følges ad og nyde deres medbragte madpakker i et overdækket madpakkehus, som skal opføres i den nylige "folkegave" som er et naturskønt område i Årre, og hvor børn og voksne ofte begiver sig ud for at studere både flora og fauna.
  • You & Me, tøj til dig og mig (Tøjbutik) ved Torvet i Tistrup: 60.000 kr. Ansøger: Lone Graakjær Thorhauge  2840 9291. Tilskuddet er bevilget til projektet, der er med til at skabe nye arbejdspladser i landdistrikter. Ansøger etablerer en tøjbutik midt i centrum af Tistrup med 3-4 arbejdspladser. Hovedformålet med projektet er at skabe en ekstra handelsmulighed for alle borgere i landdistriktet Tistrup og omegn, samt at skabe en bæredygtig butik i byen.
  • Henne Gård- og Naturferie: 200.000 kr. og dermed aftenens topscorer. Ansøger Anette Nissen 2099 5207. Ansøger er uddannet landmand med grønt bevis. Har siden 1. april 1999 været ejer af Hennegaard. De ønsker at etablere "Henne Gård- og Natur ferie" på den fredede ejendom. Den fredede vestlige længe, er en udtjent heste/svinestald, som i adskillige år har været ubenyttet. Med dette projekt vil formålet være at tilbyde ferieboliglejere et ophold på den gamle herregård tæt ved Henne Strand. Det vil skabe mulighed for en hel unik ferieoplevelse, som ikke vil blive muligt andre steder ved Henne Strand. Projektet får beliggenhed ved den særprægede natur mellem Henne Strand og Filsø. Hennegård kan dateres næsten 900 år tilbage i historien.
  • DesignerMudder: 140.000 kr. Ansøger Karina Hjorth, Sig 5151 0125. Formålet med projektet er at oprette 2 arbejdspladser og på sigt flere. DesignerMudder er en lokal virksomhed, der producerer skønhedsprodukter og sælger til ind- og udland. Ansøger går med planer om at tilbyde et samarbejde på tværs af kommen så små nystartede kan komme til Sig og tilbyde deres behandling og kurser til lokalområdet. Der oprettes tillige kontorplads til nystartede og mulighed for sparring og mødelokaler.
  • Sommer Action Camp for 14-18 årige i Helle Hallen: 50.000 kr. Ansøger Helle Hallen v/Henning Mernø 7519 5111. Formålet er kort og godt, at påvirke de unge intellektuelt, fysisk, psykisk og socialt med henblik på udfordring, udvikling og udforskning - alt sammen med henblik på, at skabe endnu bedre samfundsborgere i det fremtidige samfund, ikke mindst i landdistrikterne. Samt at reducere ballade, vold, provokationer, misbrug af rusmidler og mobning blandt de unge. Målet er at gennemføre et forløb med 40-50 unge i de kommende somre. Som et ekstra ferietilbud, man kan melde sig til.
Eventuelle spørgsmål til ovennævnte 7 projekter kan rettes til ansøgerne eller til formanden for LAG Varde Arne Haahr Hansen på 2029 1387.
 
Med venlig hilsen
Hanne Jespersen
Lokalsamfundskonsulent og
LAG Koordinator
Varde Kommune
7994 7963
2016 1007

Ingen kommentarer:

Send en kommentar