Går det godt.

søndag den 2. oktober 2011

Arbejdsulykke i Bødkerhuset..












Klik På billedet..

Renoveringsarbejdet i Bødkerhuset, blev fredag morgen ramt af en arbejdsulykke. Man er i øjeblikket i gang med at understøbe soklen af huset. Dette arbejde var indtil fredag forløbet uden problemer og uheld, således, at man før sidste etape fredag havde fået ydersoklen undestøbt, lavet nye fundamenter til stålforstærkninger - og fået disse monteret. Fredag morgen skulle den sidste indvendige væg således understøttes, og under dette arbejde styrter en del af den gamle skorsten ned over Jens Ole Laustsen, som er en af Bødkerhuset faste medarbejder.
Der blev alarmeret ambulance og læge over alarm 112, som indledte behandling på stedet hvorefter efterfølgende undersøgelser på sygehuset i Esbjerg, kunne man konstatere, at Jens Ole Laustsen var sluppet med skrammer og knubs. Politiet og arbejdstilsynet undersøgte ulykkesstedet og kunne konstatere, at alle sikkerhedsforskrifter var fulgt, og at ulykken skyldtes manglende sammenhæng mellem den originale skorsten, og en senere udført renovering. Arbejdstilsynet agter derfor ikke, at gøre mere i sagen, og arbejdet kan således fortsætte fra på mandag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar