Går det godt.

lørdag den 7. april 2012

Kan din hund gå på line?

Eller kan dit marsvin slå en baglæns salto? Kan dit dyr noget helt specielt, og har du lyst til at vise det til andre, så meld dig til børnedyrskue til Varde Messerne.

Børnedyrskuet bliver afholdt som en fri-udstilling til Varde Messerne/Det Store Dyrskue den 26. maj 2012. En lille forsmag på det store 4H Børnedyrskue, som afholdes senere på året. Sidste år slog vi rekord, hele 46 børn udstillede deres hest, pony, kalv, kanin, marsvin, hamster eller hund.

Når man har sit dyr med til børnedyrskue bliver man bedømt af dommere, og alle får en præmie for deltagelse. Du bedømmes på din viden om dyret, pasning, fodring og hvilket utøj og sygdomme, det kan rammes af. Kalve, får, geder og hunde skal være vænnet til at gå i snor.

Vælger du have hest med, kan du deltage i en pyntekonkurrence eller mønstringskonkurrence, hvis du har lyst.

Uanset hvilket dyr, du vælger at have med til børnedyrskuet, kan du deltage i en opvisning, hvor du viser, hvad du og dit dyr kan.

Glæd dig til en fantastisk spændende dag, og vær med til det sidste børnedyrskue som afholdes i dyrskuehallerne i Varde. Dyrskuehallerne skal rives ned efter 4H Børnedyrskue i september, så lad os lave rekord igen i år med mange deltagere.

Information og tilmelding på http://www.vardemesserne.dk/.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar