Går det godt.

torsdag den 11. oktober 2012

Til foreninger og andre, var det noget..


”Sig Fiskeri modtager 285.000,- kr”
Af Preben Friis-Hauge, bestyrelsesmedlem i Fiskeri LAG Vestjylland.
Fiskeri LAG Vestjylland har på sit seneste bestyrelsesmøde besluttet at støtte et projekt på Sig Fiskeri med 285.000,- kr. Jeg synes det er positivt, at Fiskeri LAG Vestjylland kan være med til at støtte en bæredygtig udvikling af dambrugserhvervet i Varde Kommune, og en positiv erhvervsudvikling i det vestjyske.
Pengene skal være med til at finansiere etablering af mikrofiltreringsanlæg på Sig Fiskeri. Anlægget vil fremme sundheden hos fiskebestanden i Sig Fiskeri, og anlægget vil være til gavn for miljøet med henblik på sikring af en bæredygtig udvikling af dambrugssektoren.
Fiskeri LAG Vestjylland dækker et geografisk område bestående af 6 kommuner langs vestkysten i region Midtjylland, samt kommunerne Esbjerg, Varde, Fanø, Billund og Vejen i region Syddanmark.
Se mere om næste ansøgningsfrist på Fiskeri LAG Vestjyllands hjemmeside – hvis du bliver inspireret af denne information.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar