Går det godt.

tirsdag den 15. november 2011

Nabohjælp er en god og effektiv måde at forebygge indbrud på..

Et godt forhold til din nabo kan være en hjælp både i dagligdagen og i ferien, når du skal holde indbrudstyvene væk.

Nabohjælp handler om at være opmærksom på hinandens boliger og holde øje med, om der sker noget usædvanligt i nabolaget. Sørg for at naboen kender din dagligdag og du kender hans eller hendes. Kig efter om der færdes uvedkommende, eller om der er fremmede biler, der ikke har noget at gøre i området. Hvis du har mistanke om et forestående indbrud, så ring til politiet.
Når din nabo er bortrejst, må huset ikke se tomt ud. Du kan f.eks.
  • tømme postkassen/sørge for at der ikke stikker post ud af brevsprækken
  • fylde affald i affaldsposen
  • slå græsplænen/skovle sne
  • parkere bilen foran huset eller i carporten
  • hænge vasketøj på tørresnoren.
Et godt naboskab forebygger kriminalitet i jeres område og skaber tryghed.
Sådan aftaler I nabohjælpNabohjælp er en god hjælp for alle. Snak med dine naboer om en ordning. Er du medlem af en grundejer- eller beboerforening, så tag det op på næste møde eller arranger selv et møde om nabohjælp.
Første skridt i Nabohjælpskonceptet er, at beboerne i et område engageres for at mindske kriminaliteten og øge trygheden i området. Det kan blandt andet gøres ved at forbedre sikringen af boligerne.
Dit lokale politi har teknisk og taktisk rådgivning, hvor du som borger kan få gode råd om forebyggelse og sikring. Politiet stiller også gerne op og fortæller om Nabohjælp.
Når I har etableret Nabohjælp, kan mærkater med Nabohjælp fås hos dit lokale politi. Når tyven ser dem, er han klar over, at områdets beboere holder øje med hinanden.
Erfaringerne med Nabohjælp viser, at ordningen kan nedsætte antallet af indbrud i et område med op til 26 procent.
Mediernes kontaktperson er lederen af kriminalpræventivt sekretariat Christian Østergård, tlf. 72 58 38 12

Ingen kommentarer:

Send en kommentar