Går det godt.

mandag den 9. september 2013

Artikel og billeder fra Tippos heldagslegestue i Minihallen..

Fredag d. 6.9.2013 afholdte Tippo heldagslegestue i Minihallen. Alle frække børn mødte ind oppe i Minihallen, hvor alle dagplejemødre stod klar til at tage i mod dem. 
Efter en god gang morgenmad var alle Tippo børn klar til at gå i krig med den opsatte redskabsbane. Det varede ikke længe, inden sveden piplede frem på panden og der blev fyret en masse krudt af. Kl. 9.00 fik vi besøg af rød gruppe fra Børnehaven Møllehuset og der kom også en masse frække børn, som også var klar til at give den fuld gas i hallen. 
Inden vi gik i gang med at løbe rundt igen, fik vi lækkert frugt, som Ronnie fra Super Brugsen havde været så sød at sponsorere til os. Tusind tak Ronnie, det var bare lækkert.
Kl. 11.00 var det tid til at få depoterne fyldt op med rugbrødsmadder og der blev spist rigtig meget. Og tænkt de søde børn fra Møllehuset havde en lækker snolderpakke med til os, nemlig Smarties. Ih, hvor blev der guffet.
Og efter at vi havde spist rugbrød var det desværre tid til at få en middagslur og der gik ikke længe, inden der var helt ro i hallen, næsten da, man kunne kun høre børnene snorke.

Efter endt middagslur kom alle børnenes forældre og hentede deres guldklumper oppe i hallen. Inden forældrene tog hjem kunne de hygge sig med boller og kage, som dagplejerne havde gjort klar, mens alle trætte Tippobørn sov middagslur. 
Efter der var spist boller og kage var det tid til at sige god weekend til alle og sikke dog en skøn dag vi alle havde haft.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar