Går det godt.

fredag den 20. september 2013

Til de sande helte - Danmarks største skole fodboldstævne..

Varde kommune den 20-9-2013..

Der var en gang nogle, der syntes, at det kunne være spændende, at lave et fodboldstævne for skoleelever. De havde nogle forestillinger om, hvordan det kunne blive og drømte om at samle kommunens skoler til en dyst i fodboldfærdigheder og slagsange. De vidste ikke hvor stort det ville blive, men de vidste dog, at de ikke kunne gøre det alene uden hjælp, hvis drømmen skulle blive til virkelighed.

De første af Tistrupegnens hær af hjælpere meldte sig hurtigt på banen og var klar til at støtte idéen, og i 2007 blev stævnet så til virkelighed med en markant opbakning så det strømmede til med elever og lærere. 13 skoler valgte, at deltage med i alt 151 hold…

7 år senere er dette fodboldstævne blevet til Danmarks største, og hæren af hjælpere, endda nogle af Tordenskjolds soldater, er blevet udbygget markant, så man kun kan blive benovet over det fællesskab, der efterhånden er opstået på hjælpersiden.

Dette er en TAK til hæren af hjælpere, ca. 100 personer, som har flyttet mål og baner, kridtet op, lavet og solgt mad, lavet stævneplan, dømt kampe, regnet resultater ud, dirigeret trafikken, stillet telte og andre ting op og pillet dem ned igen, ryddet op, lavet aftaler, planlagt og hjulpet med diverse ting. Og ikke mindst gjort det i den positive ånd som både afspejler Tistrupegnen og DGI.

TAK!

Venlig hilsen

Jesper Møller
Idrætskonsulent

Indslag fra dagen http://youtu.be/rJneWzaS3OM



Klik på billederne..





Ingen kommentarer:

Send en kommentar