Går det godt.

mandag den 20. august 2012

Skærbæk Mølle Golfklub har med succes afviklet Familiedag..

Flere familier fik bekræftet, at golf også er en familiesport.
Søndag den 12. August havde Skærbæk Mølle Golfklub inviteret hele familien til golfdag.
Klubben ville gerne vise, at HELE familien kan have fornøjelse af at spille golf sammen uanset, hvor stor aldersspredningen end måtte være. Det sidste skulle vises sig at blive mellem 6 og 70 år
Det er altid med store forventninger Golfklubben inviterer til åbent hus, så det var med stor tilfredshed at klubben kunne tage i mod 25 gæster, som efter velkomsten fik den første træning af klubbens træner Danny Sejer.
Puttegreenen var rammen omkring puttetræning, hvor det hurtigt skulle vise sig at børn er mindst lige så gode til at putte som deres forældre eller bedsteforældre. Allerede efter få minutter kunne man høre, de små drille bedstefar med et misset put. Stemningen var rigtig god i sensommer solen, hvor termometret viste lidt over 20 grader.
Efter at have lært både at putte og de korte slag ved den store træningsgreen, gik turen til driving rangen, hvor golfens sværeste og sjoveste slag skulle læres. At ramme bolden rent og se bolden flyve ud på 100 meter eller mere, er den oplevelse, der får mange til at blive bidt at golfen. Det skulle også vise sig, at en del af de fremmødte havde ret gode talenter for de lange slag. Anlægget omkring driving rangen var fyldt med engagerede gæster, som bare VILLE have bolden op og flyve langt!
Efter en halv times tid med de lange slag, kom tiden til at indtage 9-huls banen, hvor træningen skulle stå sin prøve. De måske kommende golfspillere blev delt op i fem hold. På det ene hold var hele tre generationer samlet om det hyggelige spil. Alle hyggede sig og det blev til flere rigtige gode slag og et par af de drilske også.
Efter runden på 9-hulsbanen var der en halv times hygge med is, sodavand og en enkelt øl ved klubhuset, som ligger ved den smukke sø ved hul 18.
Et dejligt arrangement, som sikkert vil blive gentaget i 2013.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar