Går det godt.

søndag den 24. februar 2013

Velkommen til Tistrup..


Tistrup har taget imod ni FN-Kvoteflygtninge
















Agnethe Gammelgaard fra Ølgod Multietnisk Forening oplyser:

Der er kommet ni dejlige mennesker fra Columbia, som har FN kvoteflygtninge status, og på deres vej hertil har de boet ni måneder i Equador.
De bor i fire lejligheder på Søndervang.
I én lejlighed bor far Felipe Cristo Higuera og mor Rocio Higuera.
I en anden bor deres datter Ingrid Cristo Higuera med sin søn på 10 år. I en tredje lejlighed bor deres to sønner – og tvillinger - Diego og Andres Cristo Higuera.
Således én stor familie.
I den fjerde lejlighed bor Erika Ruiz Melecio med sin søster Sandie og sin søn på ét år: Juan José.
De 8 kom til Tistrup d. 8. februar, og den 22. februar kom Erikas søster, så der var glæde i det lille hjem .
Der er mange ting, der skal ordnes og falde på plads, og inden længe skal de voksne begynde på sprogskolen Lærdansk Varde, hvor de skal have undervisning tre dage om ugen. De øvrige to dage skal de arbejde på jobcenteret.
Drengen på 10 skal begynde i modtagelsesklasse på Brorsonskolen og i SFO i Tistrup.
Den lille i dagpleje i Tistrup.
Tvillingerne er allerede begyndt at spille fodbold i Tistrup – spillede deres første kamp i søndags .
Mor Rocia og Ingrid var tirsdag aften til hobby aften hos Anette, hvilket de var meget glade for.
Selv om der er trygt og rart at komme til Danmark og til Tistrup, er det jo ikke nogen hemmelighed, at tiden kan føles vildt lang, når man ikke er kommet i gang med noget, ikke har penge, tv, mobil, computer musikafspiller m.m.
Men det kommer altsammen “step by step”.  Faderen keder sig allermest, og vi skal have fundet nogle aktiviteter til ham. Han spørger ofte og har spurgt til bowling, bingo, hestevæddeløb, og fiskeri.
Det ville være fint, hvis vi kunne finde nogle til at tage lidt “hånd om ham” og tage ham med til noget.
Angående sproget taler de alle spansk og de unge meget, meget lidt engelsk. Det bliver dejligt, når de kommer i gang med danskundervisningen. Men måske er der nogle i Tistrup, som kan tale spansk?”
Hvis der er nogle der har noget de kan undvære af legetøj f.eks. Lego, tøj, cykler, TV, eller lignende, vil Multietnisk Forening gerne skabe kontakt eller videregive effekterne til familierne. Agnethe Gammelgaard kan kontaktes på telefon 2423 3268. Mail: Agnethe.gammelgaard@mail.tele.dk

Se indslag med Søs Koch HER..






Ingen kommentarer:

Send en kommentar