Går det godt.

tirsdag den 2. juli 2013

Nyhedsbrev fra Tistrup Festuge 2013..

Så står Tistrup Festuge atter for døren, og igen i år har vi foretaget et par nye tiltag.

Efter utallige opfordringer, ændrer vi i år lidt på beliggenheden for de forskellige arrangementer. Dette grundet udgifter til ting, som ikke længere er nødvendige at leje udefra, og vi derved udnytter de ting vi har tilgængelige i byen. Samtidig spare vi en masse arbejde ved klargøring færre steder i byen.

Derfor kommer vores fællesspisning lørdag den 10. august nu til at ligge på skolens multiareal. Ligeledes med frokosten, for de unge, som er blevet lidt ældre torsdag den 8. august.
Dette betyder dog på at teltfesten fredag på stadion ophører, og i stedet vil der være Tylor telt på torvet. I stedet holder vi længere åben på torvet fredag, ligeledes med nye tiltag, dog stadig med pattegris ”spis hvad du kan” som vi succesfuldt startede på i 2012!
Torveaftenen vil stadig være for alle – familier, unge og ældre.

Ud over det, har vi i år valgt at satse på musikken. Vi får besøg af både Jimi og René, Barkflis, DJ Michael Falch, Per Mortensen og toppen af kransekagen bliver PopNitz, som spiller til fællespisning lørdag den 10. august.
Vi håber på fuld opbakning, og en god festuge! 

Venlig hilsen

Tistrup Festuge Udvalg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar