Går det godt.

tirsdag den 30. juli 2013

Tistrupnews mødte stavgangsholdet på Torvet i Tistrup..










Klik på billedet.

Tistrup den 30-7-2013..

Hver tirsdag mødes holdet, i dag var de 9. I dag stavede de fra Torvet og ud til krydset Letbæk, Krarupvej og så op til Mejeriet. Bagefter var der kaffe hos en af staverne.

Stavgang (Nordic walking) er en motionsform som ligner gang men suppleres med to stave som hjælpemiddel.

Stavene giver en øget træningseffekt da arme og overkrop bliver aktiveret under gangen, samtidig øger stavene stabiliteten af kroppen under træningen og skåner leddene og specielt knæene.

De anvendte stave, som er forsynet med et håndgreb, der kan være forsynet med en strop eller handske samt spidser som kan være udskiftbare således de kan tilpasses underlagets beskaffenhed. Stavene må ikke være for høje.

Den korrekte stavhøjde kan beregnes på følgende måde med udgangspunkt i den udøvende persons højde i cm.

Formel og beregning
Længde af stav = ((personhøjde i cm) x 0,66) med en tolerance på plus/ minus 5 cm. Det vil sige at en 170 cm høj person skal anvende stave af længden 170 x 0,66 = ca. 112 cm plus/ minus 5 cm.

Til stavgang eller som det også kaldes – Nordic Walking benyttes specielt designede stave, som inddrager overkroppen under gangbevægelsen.
Det var oprindeligt langrendsløbere, som brugte Nordic Walking som træningsmetode om sommeren. Senere blev metoden udviklet til decideret fitnesstræning med specifikt træningsudstyr. Stavgang/Nordic Walking blev lanceret i Finland og på få år steg populariteten ekstremt hurtigt. I dag er Stavgang/Nordic Walking en velkendt og meget udbredt fitness sport – også i Danmark.


Takket være stavene bliver pulsen højere og kalorieforbrændingen øges, fordi musklerne i armene aktiveres og bruges til at skubbe kroppen fremad. Samtidig udmærker stavgang sig ved at være konditionstræning, hvor alle kroppens muskler er i aktion, og ydermere er stavgang skånsom træning for kroppens led i forhold til fx løb.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar