Går det godt.

søndag den 17. juni 2012

Børn og dagplejere på grise-tur..















Legestuegruppen ”De fire årstider” fra den kommunale dagpleje, har været på grise-tur.
Alex’s mor arbejder i stalden ude hos Erik Winther Andersen. Så vi blev inviteret ud at se alle de små grise.
Vi kørte på Christiania-cykler derud og det var rigtig sjovt.
Erik kom og bød os velkommen og en anden mand, der hedder Niels kom også for at hjælpe os til rette.
Først skulle vi alle sammen have overtrækstøj på, før vi måtte komme ind i stalden. Alle børn fik deres eget nyvaskede regntøj på. De voksne fik nogle sjove hvide dragter på. Og så fik vi alle sammen poser uden over støvlerne.
I foderrummet viste Niels os det foder som grisene fik at spise.
Inde i stalden var der rigtig mange søer med små grise og vi måtte gerne røre ved de små grise. De var rigtig søde og bløde. Hvis vi holdt dem for længe, begyndte de at skrige.
Vi så også nogle små grise, der lige var født – de var lidt ”beskidte”. De små grise fik mad ved deres mor og de kravlede rundt oven på hinanden.
Erik, Niels og Alex’s mor viste os rundt i staldene og fortalte os alt muligt om grisene.
Bagefter spiste vi vores madpakker uden for.
Alex’s mor havde også bagt kage til os. Det fik vi til dessert – det smagte rigtig godt!
Vi nåede også lige at se en stor traktor, inden turen gik hjem igen.
Tusind tak til Erik fordi vi måtte komme på besøg i grisestalden. Det var en stor oplevelse for både små og store.
Hilsen børn og dagplejere fra legestuegruppen ”De fire Årstider”
Jonna, Lisbeth, Lene, Sonja og Inger
Flere billeder HER..
..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar