Går det godt.

torsdag den 7. juni 2012

Hodde Forsamlingshus lever endnu..














Hodde Forsamlingshus klarer sig på trods af finanskriser, græske tragedier og meget andet stadig igennem som selvstændigt forsamlingshus. Huset bliver brugt af de lokale i Hodde & omegn samt udlejet til fester.Vi har sidste år fået installeret jordvarme, som har hjulpet os til en bedre drift økonomi, men som har efterladt os med en gældsbyrde. Derfor vil vi gerne have flere udlejninger og har sat prisen ned til under 3000,00 for leje af hele huset inklusiv slutrengøring. Vi har også fået installeret lyddæmpning i den store sal, og arbejder på bedre isolering af huset. Løbende bliver huset moderniseret og derfor har vi naturligvis brug for at leje det ud. Senest har vi fået en hjemmeside - www.hoddeforsamlingshus.dk på benene, om end det er en meget enkel side indtil videre. Vi leder efter en webmaster som kan få lidt mere gang i siden, men vi er kommet på nettet. Forsamlingshuse i Varde kommune har det svært da der ingen støtte er at få, men Hodde & flere andre kæmper videre for at bevare en gammel dansk tradition og vort lokale samlingssted.

Så står du og mangler et privat & uforstyrret sted at holde din fest er Hodde Forsamlingshus stedet Vi kontaktes på 75299704 efter kl. 18.00 eller via hjemmesiden.

En vigtig del af huset vedligehold er den årlige arbejdsdag som i år foregår den 9. juni kl 09.00. Vi har masser af opgaver til de frivillige og så kvitterer vi med morgenmad & frokost. Vi håber at rigtigt mange vil hjælpe os nogle timer, da opgaverne løses meget hurtigere når man er mange om tingene. Vi har opgaver udenfor & indenfor, herunder den årlige hovedrengøring af køkkenet & optælling af bestik & service. Vi skulle også gerne have kigget lidt på vores lejlighed før vi lejer den ud igen, så der bliver også noget male arbejde. Vel mødt og husk at tage din nabo med. Det er i øvrigt en rigtig hyggelig dag, hvor der også er tid til en snak.

Kan man ikke komme på dagen, men ønsker at hjælpe huset alligevel, så er alle økonomiske bidrag meget velkommen i vores slunkne kasse. Vi har pt. en negativ kassekredit pga. jordvarmen, men håber at få dette arbejdet af inden for overskuelig tid. Dog er der mulighed for at vi vil kontakte vores mange andelshavere for et bidrag snarest, da renterne på gælden er stor. Senest vi bad om støtte fra andelshaverne var i 2007, så mon ikke vi godt kan få et bidrag igen?  Som altid afhænger husets fremtid af de lokale borgere i Hodde sogn og vi i bestyrelsen tror på at der fortsat er opbakning til at arbejde for Hodde Forsamlingshus's eksistens.

Bestyrelsen
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar