Går det godt.

søndag den 6. oktober 2013

Borgerne og erhvervslivet skal have vide rammer.












Af Per Baunsgård Pedersen, Vardevej 30, 6862 Tistrup
Jeg ønsker, at borgerne og erhvervslivet - i stedet for begrænsninger - skal præsenteres for og opleve et hav af muligheder i Varde kommune. Gennem solid erhvervs- og arealplanlægning og aktive bosætningsprogrammer skal Varde kommune blive endnu bedre til at tiltrække og fastholde arbejdspladser og borgere. Ved fortsat brug og udvikling af de stærke og lokale ressourcer, som findes rundt i hele kommunen, vil jeg gerne fremme en erhvervsudvikling, der betyder, at borgerne og erhvervslivet har de bedste rammer.
Den private sektor er basis for hele den økonomiske udvikling i samfundet og dermed i kommunen. Den offentlige sektor og herunder kommunen skal understøtte den private sektor bedst muligt og hjælpe erhvervslivet med at skabe arbejdspladser, velstand og vækst.

Jeg vil gerne give borgerne og erhvervslivet vide rammer. Derfor stiller jeg op som kandidat for Det Konservative Folkeparti ved det kommende byrådsvalg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar