Går det godt.

søndag den 30. marts 2014

TCM - 34 cyklister til start på den nye sæson.


De fleste af klubbens medlemmer og også nogle nye medlemmer dukkede op til fælles morgenkaffe i dag i Hallen. Efter fælles informationer og holdinddeling kørte holdene 23 km rundt om Thorstrup, Sig og Mejls.

Træning
Der bliver nu kørt fra klubhuset i Storegade 46 hver tirsdag og torsdag kl. 18 og hver lørdag kl. 10.

Klubbens medlemmer er meget forskellige af både alder og styrke, og kaptajnerne på de tre hold prøver at sammensætte kørsel og træning, så alle kan være med og blive udfordret.

Klubhus og løb
Klubhuset blev taget i brug sidste år og er et godt samlingssted for medlemmerne før og efter træningen. Her hænger oplysninger om forskellige løb, som medlemmerne kan deltage i. Der er en del, som deltager i Stjerneløbet i Grindsted allerede i maj, og i juni køres Hærvejsløbet.

MVH. Helle


Klik på billederne..








Ingen kommentarer:

Send en kommentar