Varde Kommune har sammen med 
Fanø Kommune og de lokale LAG-formænd netop afleveret et fælles høringssvar til 
driftsbekendtgørelse for de kommende LAG‐ordninger for perioden 2014‐2020. 
Borgmester Erik Buhl kritiserer ordningen for at lægge for stramme bånd på 
lokale kræfter.
Rammerne for fordeling af 
LAG-midlerne for perioden mellem 2014 og 2020 er ved at komme på plads. Meningen 
med LAG-midlerne er, at lokale ildsjæle i LAG skal have afgørende indflydelse 
på, hvordan støttemidlerne skal bruges og dermed komme lokalsamfundene til 
gode.
Varde Kommune er gået sammen 
med Fanø Kommune og de lokale LAG-formænd om et høringssvar til Ministeriet for 
By, Bolig og Landdistrikter, som netop har udsendt driftsbekendtgørelse for den 
kommende periode. 
Borgmester Erik Buhl (V) er dog 
langt fra imponeret over udkastet til de nye rammer for 
LAG-arbejdet.
”Udkastet tilkendegiver klart, 
at det er de lokale aktionsgrupper (LAG’er), der skal arbejde med deres 
lokalområder og have den afgørende indflydelse på, hvilke projekter der skal 
støttes. Men når man kommer længere ned i teksten, så ser man desværre, at 
reglerne er centralistiske og bureaukratiske. Det er ikke i orden. Hvis de 
lokale LAG’er bare skal være Carsten Hansens forlængede arm, så kan ministeriet 
ligeså godt melde det åbent ud”, siger borgmester Erik Buhl 
(V).
LAG-ordningen er tidligere 
blevet kritiseret for at være for bureaukratisk og ministeriet for at arbejde 
for langsomt. Senest har vinbonden og iværksætteren Ib Skjærlund, som ejer 
Fjordgård Vin og Vadehav ved Billum indrykket en annonce for en vin til ære for 
landdistriktsminister Carsten Hansen. Vinen skulle lagre ligeså længe, som 
ministeriet var om at godkende LAG-støtte til vinbonden. En støtte som var 
godkendt i den lokale LAG Varde.
”Støtteordningen bag LAG er 
rigtig god, og det er fornuftigt at støtte gode tiltag i tyndt befolkede 
områder. Men det er afgørende, at støtten forankres lokalt, og at ministeriet 
arbejder effektivt og hurtigt i deres behandling af ansøgerne, ellers dræber vi 
de frivillige kræfter. Det budskab, håber jeg, trænger igennem i København”, 
slutter borgmester Erik Buhl (V). 
Høringssvaret er vedhæftet. 
Venlig 
hilsen
Christian 
Rabjerg Madsen
Udviklingskonsulent 
Mobil. 2072 6393
Plan, 
Kultur og Teknik
Sekretariatet
Varde Kommune
Bytoften 2
Sekretariatet
Varde Kommune
Bytoften 2
6800  
Varde

Ingen kommentarer:
Send en kommentar