Går det godt.

mandag den 28. april 2014

Arbejdsdag på Tistrup Stadion i søndags..

Søndagen begyndte med morgenmad kl. 9.30. Umiddelbart herefter blev arbejdsopgaver fordelt mellem alle de fremmødte. Vi skulle have opsat nye udendørs lamper, have skiftet ovn og kogeplade, der skulle ryddes op i skovene omkring klubhuset, og to stk. panna baner skulle samles. Der skulle også samles en ny type sparkemur, hvor bolden kommer retur i stor kraft, sideløbende med dette blev der næsten færdigopsat 60 meter nyt 3 meter højt hegn ned mod mosen, og de gamle lamper i hullet fik sig en mindre opdatering.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre, uden at en flok frivillige var villige til at give en hånd med, og det var de. Alle havde vidst en god dag, hvor vi sluttede af med at spise pizza.
Vi vil gerne fra bestyrelsens side sige tak til de fremmødte, og skulle andre have fået mod på at give en hånd med, vil der om kort tid igen blive en arbejdsdag, hvor vi har brug for flere hænder, således at vores stadion fortsat kan bibeholde den høje standard, hvor alt ser godt ud.


Bestyrelsen.

Billeder kan ses på www.tistrupnews.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar